17.01.2017, 11:00 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FC Midtjylland

Fem FCM-talenter på træningslejr i rødt og hvidt

De danske ungdomslandshold har sat kursen mod Cypern, og fem unge ulve er med

For fem af FC Midtjyllands talenter bliver vinteropstarten lidt varmere end normalt, når der venter en uges træningslejr med ungdomslandsholdene på Cypern. Både U16-, U17- og U18-landsholdene pudser i disse dage formen af på træningscenteret Ayia Napa Municipality, Cypern.

På U19-mandskabet er FC Midtjyllands Andreas Poulsen og Victor Torp Poulsen udtaget til truppen. Begge var de med til at sende FCM U19 videre i Youth League, da de vandt 4-0 over de spanske mestre fra Malaga. Og nu får de altså chancen for at vise dem frem i landsholdstrøjen. Her venter tre testkampe i forbindelse med træningslejren. Den første bliver sparket i gang torsdag den 19. januar mod Cypern.

På det danske U17-landshold er der blevet plads til to midtjyske debutanter. Japhet Sery og Nicolas Madsen har begge gjort deres indtog og kommer første gang i kampaktion onsdag den 18. januar, når de møder Cypern.  

Også på U16-landsholdet er en FCM’er repræsenteret. 15-årige Nikolas Dyhr er udtaget til truppen, der også skal i aktion mod Cypern i den første testkamp. Den spilles lige før U17-opgøret onsdag den. 18 januar.  

Opdateringer fra ungdomslandsholdenes træningslejr kan findes på deres Facebooksside

FCM vs. BIF – 1. mar.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox