18.10.2018, 16:16 | Af: Nicolai Dupont | Foto: FC Midtjylland

Fire FCM-spillere udtaget til U16-landsholdet

FC Midtjyllands unge spillere har sat sit aftryk på det kommende U16-landshold.

Når Danmarks U16-landshold den 31. oktober samles i Nyborg, bliver det med fire FCM-spilleren i truppen.

Victor Lind, Oscar Fraulo, Christopher Bobber Møller og Oliver Jeppe er nemlig alle udtaget til 27-mandstruppen sidst i oktober.

Lind og Bobber var begge på kampbanen onsdag eftermiddag, da en U16-trup tog imod Randers FC i en træningskamp.