09.01.2017, 14:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Fri entré til Youth League-kamp

FC Midtjyllands U19-hold møder storklubben SL Benfica i UEFA Youth League den 7. februar kl. 16.00

(I videoen ovenfor ses højdepunkterne fra FCM-Malaga)

Der er ungdomsfodbold på aller højeste niveau i vente om en lille måneds tid, når FCM U19 tager imod SL Benfica i ungdommens Champions League.

I den forbindelse er der gratis entré til kampen i UEFA Youth League tirsdag den 7. februar klokken 16.00.

I de to seneste opgør på MCH Arena i denne sæsons Youth League har FCM U19 forkælet over 2500 tilskuere med flot, offensivt, aggresivt, modigt og målrigt spil. I den første kamp måtte de belgiske mestre fra Anderlecht rejse hjem med et 3-1-nederlag i bagagen. I den efterfølgende runde lykkedes det ulvene at indhente et 2-0 nederlag fra udekampen i Malaga. På hjemmebane dominerede FCM U19 og vandt hele 4-0 i en fantastisk kamp.

Den kommende runde har ikke et returopgør, så kampen mod Benfica er et vaskeægte knald-eller-fald-opgør.

De unge ulve har brug for al den støtte, de kan få. Vel mødt til gratis ungdomsfodbold i verdensklasse på MCH Arena den 7. februar klokken 16.00.

Tilmeld dig Facebook-begivenheden her.

 

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox