08.12.2018, 12:29 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

NM: Sejr ikke nok til en finaleplads

FCM U19 må nøjes med at kæmpe om tredjepladsen ved de nordiske mesterskaber på trods af en 3-2 sejr over norske Mjöndalen

FC Midtjylland U19 - Mjöndalen 3-2 (1-1)


35’ 1-0 Gustav Isaksen

36’ 1-1 Ukendt

55’ 2-1 Gustav Isaksen

65’ 3-1 Selvmål

70’ 3-2 Ukendt

Drømmen om for tredje gang i træk at komme i finalen ved de nordiske mesterskaber er forbi for FC Midtjyllands U19-mandskab.

Selvom om ulvene fredag eftermiddag gjorde sit ved at slå norske Mjöndalen med 3-2, så var det ikke nok til at tage førstepladsen i gruppen, da Sogndal slog BC Häcken med 3-1. Dermed har normændene en bedre målscore end danskerne og avancere derfor til finalen, mens ulvene må tage til takke med at spille om tredjepladsen.

FCM kom ellers planmæssigt foran med 1-0 efter 35 minutters spil, da Gustav Isaksen løb i dybden. Han modtog bolden og afsluttede første gang fra en lidt spids vinkel og sendte bolden i mål til en midtjysk føring.

Den føring fik dog ikke lov til at holde i særlig lang tid. Under et minut efter Isaksens scoring lå bolden i det midtjyske mål efter, at et langskudmål fra distancen passerede FCM-keeperen. Dermed stod der 1-1 og den stilling holdt til pausen.

Efter pausen kom FCM endnu en gang foran. Efter en omstilling tog Gustan Isaksen sagen i egen hånd og afdriblede dele af Mjöndalen-forsvaret inden han ganske køligt lagde bolden i mål.

FCM udbyggede føringen efter 65 minutters spil, da en Mjöndalen-spiller satte foden på et indlæg og måtte se bolden gå i eget mål til 3-1 til de unge ulve.

Mjöndalen bragte dog endnu engang spænding i opgøret, da de fem minutter efter 3-1 målet fik tilkæmpet sig et straffespark, der ganske sikkert blev omsat til mål.

FCM gav undervejs debut til Aral Simsir og John Ndjate, der normalt gør sig på U17-mandskabet.

Resultatet holdte til slutfløj, og dermed havde FCM, der undervejs gav debut til U17-drengene Aral Simsir og John Ndjate, gjort deres arbejde for at nå finalen, men var nu afhængig af et godt resultat i gruppens anden kamp mellem Sogndal – BK Häcken. 

- Det var en intens kamp. Jeg var glad for at se den energi, der blev bragt ind i kampen. Vi viste mentalt gode styrker i de svære perioder i kampen, så alt i alt var det en positiv oplevelse for os. Det eneste negative er dog, at resultatet i den anden kamp ikke gik vores vej, for drengene gjorde, hvad de skulle for at komme i finalen, udtaler træner Henrik Jensen efter kampen.

Sogndal slog dog BK Häcken med 3-1 og det resultat betyder som sagt, at ulvene ender som to’er i gruppe A med samme pointantal som Sogndal på førstepladsen, nordmændene har dog en bedre målscorer og har scoret flere mål end ulvene, og spiller dermed finale i morgen eftermiddag mod AGF, mens ulvene må tage til takke med at spille om tredjepladsen.

Resultater og stillinger fra U19 NM:

FC Midtjylland – Mjöndalen 3-2

Sogndal – BK Häcken 3-1

Gruppe A
1. Sogndal 6-3 7P
2. FC Midtjylland 4-2 7p
3. BK Häcken 4-4 3p
4. Mjöndalen 4-8 0p

Gruppe B

AGF – Bröndby 4-4

Hammarby IF – Rosenborg 4-1

1. AGF 8-6 5p
2. Hammarby 7-6 4p
3. Rosenborg 4-6 4p
4. Brøndby 7-8 2p

Hammarby venter i bronzekampen

Resultaterne fra gruppe B betyder, at det bliver svenske Hammarby, der venter ulvene i bronzekampen. Svenskerne slog Rosenborg med 4-1, og det var nok til at indtage andenpladsen i gruppe B. Der venter ulvene en hård modstander i Hammarby, der har set ganske solide ud igennem turneringer og det har Henrik Jensen også bemærket:

- Vi skal møde en kvalitetsmodstander. Hammarby er kvalitativt stærkt hold, som har set ganske solide ud igennem turnering, men også i den hjemlige svenske liga. Det bliver en stor test for os, men samtidig en mega fed kamp mod en international stærk modstander, udtaler Henrik Jensen om søndagens modstander.

Finalen og de øvrige placeringskampe bliver spillet i morgen søndag den 9. december. FC Midtjylland skal i aktion kl 13.00 på Prioritet Serneke Arena i Göteborg.

Kampene til Nordisk Mesterskab kan streames på Escape Sports Facebook-side.