17.10.2019, 17:49 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

Optakt: Tilbage på sporet for akademisterne

Både FCM U17 og FCM U19 er uden sejre i deres seneste tre opgør. Begge FCM-mandskaber jagter derfor en sejr, når SønderjyskE’s talenter gæster Ikast.

FC Midtjylland U19 – SønderjyskE U19 lørdag kl 13.

De forsvarende U19 mestre har fået en lidt blandet start på sæsonen. Efter de første syv kampe har ulvene fået otte point og er desuden uden sejr i de seneste fire kampe. Præstationerne har dog været til mere end blot de otte point, mener Henrik Jensen:

- Vi har vi spillet mange tætte kampe, hvor resultaterne desværre ikke har faldet ud til vores fordel i kampene. Det arbejder vi på, men vi synes præstationerne har været til mere, og at holdet er i god udvikling spillemæssigt, lyder det fra U19-træneren.

På lørdag skal holdet forsøge at komme tilbage på sejrssporet, når SønderjyskE gæster Ikast Stadion. Haderslev-klubben er sejrløse i sine første seks kampe og er derfor U19-ligaens absolutte bundhold med blot to point. Sønderjyderne kunne dog sagtens have stået med flere point på kontoen:

- Jeg synes, at SønderjyskE Har præsteret til mere end det, de har fået. De har to U19 -landsholdsspillere. Så de har helt sikkert nogle gode kvaliteter, og det har vi fuld respekt for. Men vi vil selvfølgelig sørge for at det ikke bliver på lørdag, at de får deres første sejr, udtaler Henrik Jensen.

U19-træneren mener desuden, at hvis ulvene skal have alle tre point på lørdag, så kræver det, at holdets egen præstationen er i fokus:

- Det er vores præstation, der er vores største fokus. Det skal være på et højt niveau, hver eneste gang vi træder på banen.  Det er den forventning vi har til os selv. Præstere vi på de parametre, vi vil, så er chancen for sejr på lørdag høj.

Der er kampstart kl 13.00 på Ikast Stadion.

 

FC Midtjylland U17 – SønderjyskE U17 lørdag kl 15.15

FCM U17 er kommet ned på jorden igen efter en forrygende start på sæsonen, hvor man vandt de første fem kampe. I de seneste tre kampe er man dog uden sejr, da det er blevet til nederlag mod Lyngby og FCK og en uafgjort mod FC Nordsjælland.

På trods af et enkelt point i de seneste tre kampe er ulvene stadig at finde i toppen af U17-ligaen. De indtager en andenplads med 16 point og med tre point op til Lyngby på førstepladsen.

Ulvene skal derfor forsøge at komme tilbage på sejrssporet, når de lørdag hjemme på Ikast Stadion tager imod SønderjyskE.

Gæsterne ligger i bunden af U17-ligaen efter syv kampe, der har budt på fem nederlag, en sejr og en uafgjort.  

Det er altså top mod bund på lørdag og ulvene kan påtage sig favoritværdigheden, men ifølge holdets træner, Claus Therkildsen, skal man ikke tage for let på opgaven:

- Vi har supermeget respekt for SønderjyskE. De har spillet tætte kampe, hvor resultaterne ikke er faldet ud til deres fordel. I deres senest har de dog lavet deres bedste resultater, udtaler U17-træneren, der dog tror på sejren, hvis ulvene rammer dagen:

- Vi jagten en god præstation, hvor det handler det om, at vi selv skal ramme den dag, vi gerne vil ramme. Vi skal udover stepperne, være klar fra start og have et stærkt udtryk, i det vi gør. Jeg forventer en masse energi og en masse aggressivitet, også satser vi på, at vi får vendt bøtten igen rent resultatmæssigt, spår Claus Therkildsen.

Der er kampstart kl 15.15 på Ikast Stadion.

FCM vs. SIF – 2. dec.

Køb billet