06.06.2018, 13:00 | Af: FC Midtjylland | Foto: FC Midtjylland

Optakt: U17 tager imod Silkeborg IF

FCM U17 kan ane bronzen i det fjerne, men det kræver to sejre i sæsonens sidste kampe. Det første stik skal tages onsdag aften mod Silkeborg IF.

Onsdag aften tager de nykårede pokalvindere fra FC Midtjylland imod Silkeborg IF på Ikast Stadion. Inden aftenens opgør har U17-ulvekrigerne blot et point op til FC Nordsjælland, der aktuelt indtager tredjepladsen i U17 Ligaen. Dog har nordsjællænderne en kamp i hånden.

- Vi har bronzemedaljerne inden for rækkevidde, og dem vil vi jagte til det sidste. Vi skal koncentrere os om at vinde vores egne kampe og håbe på, at resultaterne flasker sig, siger akademitræner Martin Mark.

Første stik skal tages mod Silkeborg IF, som inden aftenens opgør befinder sig på en tiendeplads i tabellen.

- Det er et hold, der har spillet nogle målrige kampe på det seneste. Samtidig er det en modstander, der presser højt, og som har fået skabt et stærkt udtryk, beretter Martin Mark om Silkeborg-mandskabet.

FC Midtjylland besejrede silkeborgenserne 6-1 i det seneste møde på JYSK Park.

- Vi fik en stærk sejr mod Silkeborg sidst, hvor vi var boldstyrende og i fuld kontrol over kampen. Det samme vil vi gøre i dag. Vi skal dominere på bolden og spille os igennem det første pres, for så er der gode muligheder, forklarer Martin Mark og fortsætter:

- Det er jo sæsonens sidste hjemmekamp, og U19-guldet skal fejres. Det glæder vi os helt vildt til at være en del af, og vi vil ud at vise, hvad vi er gjort af og slutte godt af på hjemmebane.

Kampen mellem naboklubberne sparkes i gang klokken 20:15 på Ikast Stadion. 

Få din egen plads, når vi skal forsvare guldet og jagte succes i Champions League.
Se alle fordele her

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox