07.11.2019, 19:53 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

Optakt: U19 jagter vendepunktet

Ulvene jagter vendepunktet i U19-ligaen, når de fredag aften får besøg af førerholdet OB.

FC Midtjylland U19 – OB U19 fredag kl 18.000

Mandag aften tog FCM U19 det første stik i Youth League, da man hjemme på MCH Arena slog de bosniske mestre Zrinjski Mostar med 3-1 på mål af Oliver Sørensen, Mads Kristian Hansen og Gustav Isaksen. Ulvene havde chancer til at lave både fire, fem og seks mål, men det blev altså kun til tre efter en god præstation:

- Vi var meget glade for den præstation vi leverede i mandags. Vi prætenderede på et højt niveau kampen igennem og skabte mange målchancer samtidig med, at vi stort set intet gav væk. Vi havde en god fornemmelse efter kampen, da vi havde et godt udtryk hele kampen igennem, lyder det fra cheftræner Henrik Jensen.

Sejren over Zrinjski Mostar betyder ikke blot, at holdet har et godt udgangspunkt forud for returopgøret, men også, at holdet kunne tanke selvtillid ovenpå en hård periode i den hjemlige U19-liga. Her er man uden sejr i de seneste seks kampe og har kæmpet meget med at skabe målchancer.

Derfor jagter holdet en sejr og vendepunktet fredag aften, hvor U19 igen skal i aktion. Hjemme på Ikast Stadion tager man imod topholdet OB. Fynboerne er i forrygende form, hvor man har gjort rent bord i ligaen og vundet samtlige af sine ti kampe indtil videre. Det er altså en svær modstander, der venter ulvene i morgen aften:

- OB er en svær modstander, der har klaret sig fantastisk. Stor kredit til dem. De har lukket få mål ind og har virket solide og godt organiseret, udtaler Henrik Jensen.

På trods af, at der på papiret venter en svær modstander, så håber Henrik Jensen, at man kan tage de gode præstationer fra Youth League-kampene med over i ligaen og skabe vendepunktet i ligaregi allerede mod OB:

- Vi forventer, at vi kan tage præstationen fra i mandags med mod OB. Vi skal være afklaret i vores presspil og i vores forsvarsspil, også skal vi ramme det samme høje niveau og dynamik, som vi havde i mandags. Derudover skal vi have sat vores individuelle kompetencer i spil, samt lykkedes i mange facetter, både offensivt og defensivt, så får vi også et godt resultat, lyder vurderingen fra U19-træneren.

Der er kampstart på Ikast Stadion kl 18.00

FCM vs. SIF – 2. dec.

Køb billet