01.05.2017, 11:28 | Af: Amalie Hansen | Foto: FC Midtjylland

U16-Future landshold ender som to’er

Det danske U16-Future landshold med Brande-drengen Valdemar Birksø i truppen spillede sidste kamp uafgjort og måtte nøjes med turneringens andenplads

Landsholdet har deltaget i firenationers turneringen fra den 23.-28. april, og den første af de tre kampe blev spillet mod Tjekkiet. Målmand Birksø var med fra start og spillede hele kampen, som det danske hold sikkert vandt med 3-1.

Anden kamp mod de svenske naboer endte ikke som håbet. Det blev nemlig ti et 2-0 nederlag i en kamp, hvor der blev scoret i begge halvlege. Den unge ulv sad i øvrigt over i denne kamp.

Belgien var tredje og sidste modstander, og kampen var ”finale” for Danmark. Hvis holdet vandt denne kamp, og Sverige tabte til Tjekkiet, ville Danmark ende som vinder af turneringen. Sverige tabte til Tjekkiet, men det lykkedes kun danskerne at spille uafgjort.

Valdemar Birksø var med fra start og spilede næsten hele første halvleg, inden han blev skiftet ud. Danskerne kom begge gange i front, men det lykkedes altså belgierne at udligne begge gang. Dermed endte kampen 2-2, og det danske mandskab sluttede turneringen af med en flot andenplads.