09.06.2019, 20:46 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U17 er også semifinaleklar

Efter en deler i den indledende kamp sørgede to storsejre for en semifinaleplads til FCM U17

FC Midtjyllands U17-hold er ligesom U19-holdet også på tur. Holdet er i Frankrig, hvor de deltager i en turnering. Kommende U17-træner, Claus Therkildsen, har ansvaret for holdet på turen. Holdet er placeret i gruppe sammen med russiske Dynamo Moskva, og franske USL Dunkerque og det lokale franske mandskab ESMGO.  

 

FC Midtjylland U17 – Dynamo Moskva U17 1-1 (1-1)

1-0 Danijel Djuric

1-1 Dynamo Moskva  

 FCM U17 fik ikke den start de ønskede på turneringen, da man, på trods af store chancer, spillede uafgjort mod russiske Dynamo Moskva i åbningskampen. Danijel Djuric bragte ellers ulvene i front, men kort efter føringsmålet udlignede russerne på et straffespark.

Cheftræner Claus Therkildsen:

- Vi skulle nok have vundet denne her kamp. Vi havde flere chancer end dem, men når man ikke kan vinde er det okay at nøjes med uafgjort.

FC Midtjylland U17 – USL Dunkerque U17 5-1 (5-1)

1-0 Gustav Christensen

2-0 Victor Lind

3-0 Oscar Fraulo

4-0 Frederik Heiselberg

4-1 Dunkerque

5-1 Gustav Christensen

I ulvenes anden kamp fik de til gengæld fuld valuta for pengene, da det blev til hele 5-1 over franske USL Dunkerque. Her var der aldrig tvivl om udfaldet, da der var regulært klasseforskel.

Cheftræner Claus Therkildsen:

- Vi styrede kampen fra start til slut. Vi producerede rigtig mange chancer og kunne have score flere mål end de fem vi får. Vi var meget bedre end dem og vinder stensikkert.

FC Midtjylland U17 – ESMGO U17 6-0 (6-0)

1-0 Danijel Djuric

2-0 Danijel Djuric

3-0  Gustav Christensen

4-0  Gustav Christensen

5-0 Frederik Heiselberg

6-0 Victor Bak  

I den sidste puljekamp ventede det lokale franske hold fra ESMGO, og her var der igen aldrig tvivl om udfaldet:

Cheftræner Claus Therkildsen:

- Vi scorer det første mål allerede efter 15 sekunder, og allerede der var linjen lagt. Der var klasseforskel på alle parametre.

Resultatet i gruppen betyder, at FCM U17 i morgen formiddag spiller semifinale. Her venter skotske Hibernian, der har en typisk britisk spillestil:

Cheftræner Claus Therkildsen:

- Vi har set dem lidt. De er et typisk britisk hold, der spiller med enorm power og en masse fysik også har de nogle enkelte fornuftige spillere, som vi skal være opmærksomme på, lyder vurderingen fra træneren, der inden semifinalen roser sine spiller for præstationerne i turneringen indtil videre

- Drengene skal have meget ros for at have leveret godt. De har været enorm koncentreret i kampene og har spillet god fodbold, hvor de især har været meget aggressive i presspillet.

Skulle FCM U17 formå at spille sig i finalen, spilles den senere mandag eftermiddag. Det samme gør sig gældende med bronzekampen.  

 

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet