12.05.2019, 12:46 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U17: Heiselberg-hattrick nedlagde SønderjysKE

Frederik Heiselberg scorede alle ulvenes tre mål, da SønderjyskE lørdag eftermiddag blev besejret med 3-2

FC Midtjylland U17 - SønderjyskE U17 3-2 (1-0)

17’ 1-0 Frederik Heiselberg

48’ 2-0 Frederik Heiselberg

55’ 2-1 Sebastian Jessen

68’ 3-1 Frederik Heiselberg

81’ 3-2 Sebastian Jessen

FCM U17: Frederik Bach - Jens Emil Fjendsbo, John Ndjate, Kristoffer Lund, Victor Bak (Jakob Leerhøj Larsen 45’) - Simon Ulrik, Anders Kaiser, Oscar Fraulo (Mikkel Tønnesen 74’), Aral Simsir - Frederik Heiselberg, Tobias Damtoft (Frederik Christensen 63’)

FCM U17 fulgte lørdag eftermiddag op på midtugens sejr over, da man igen hev en 3-2 sejr i land.

Det generelle kampbillede var med et dominerende FCM-mandskab, der havde bolden rigtig meget, og med et afventende SønderjsykE-hold. FCM’erne var gode til at nedbryde SønderjyskE, og det var præcis som træner, Henrik Jensen, ønskede:

- Det en en kamp, der forløber som vi havde forudsagt. Vi dominerede meget og havde bolden rigtig meget. Vi fik vist, at vi havde den gennembrudsstyrke, der skulle til for at nedbryde SønderjyskE

Frederik Heiselberg stod for alle tre FCM-scoringer og det første faldt i første halvleg. Aral Simsir driblede ved baglinjen og lagde bolden indover. Her stod Heiselberg klar i det lille felt til at sparke bolden i mål.

Den stilling holdt til pausen.

Kampforløbet i anden halvleg var det samme i første, med FCM som det dominerende hold.

Heiselbergs anden mål faldt efter en god kontra fra FCM, hvor angriberen driver bolden fremad i lang tid fra midten af banen og selv sparker den ind fra 20 meters afstand helt oppe i hjørnet. Et rigtig flot mål af FCM’eren.

SønderjyskE fik reduceret på en af deres specialiteter - et hjørnespark.

Det stoppede dog ikke Frederik Heiselberg, der fik sit hattrick i det 68. minut. Angriberen stod klar ved bageste stolpe og glider ind i bolden og scorer til 3-1.

SønderjyskE fik endnu engang reduceret, da Sebastian Jessen efter et langt indkast får en returbold, der falder ned til ham ude for feltet. Han får et drømmetræf på bolden, der går i mål uden chance for keeperen.

Ulvene holdte resultatet til slutfløjt og fik dermed sin anden sejr i træk.

- Jeg har langt hen af vejen tilfreds med kampen. Vi er gennembruds søgende. Flexible i vores offensiv positionering. Vi er meget bevægelig i forhold til at skabe gennembruddet. Der var god frekvens i vores hold og folk var gode til at bruge i hinanden.  

​- Vi scorer tre fine mål, og har chancer til flere. Vi kan være endnu mere effektive i forhold til at score flere mål, men offensivt er jeg rigtig tilfreds med kampen, lyder det fra Henrik Jensen.

 

Med sejren spiller FCM U17 sig op på tredjepladsen i U17-ligaen.

 

 

 

FCM vs. FCN – 21. jul.

Køb billet