19.05.2018, 21:50 | Af: | Foto: FC Midtjylland

U17 holdt drømmen i live

Yokohama Cup Dag 1: FCM U17 var på vej ud, men et stort comeback holder ulvene inde i turneringen

Dag 1: Yokohama Cup, Ostrach i Tyskland

FC Midtjylland U17 – Bristol City FC U17 1-3 (0-2)
0-1 Bristol City
0-2 Bristol City
0-3 Bristol City
1-3 Gustav Isaksen

Akademitræner Martin Mark: ”Vores første kamp var mod Bristol City, et engelsk hold med masser af fysik og den britiske indstilling om, at man kæmper til det sidste. Vi bliver virkelig udfordret. Vi kan ikke spille os ud deres pres, de moser os fysisk, og vi bliver kyste. Det er en rigtig dårlig kamp for os, og vi taber fortjent.”

Gustav Isaksen reducerede efter en god soloaktion – scoringen kan ses på Yokohama Cup’s Facebookside.

FC Midtjylland U17 – 1. FC Heidenheim U17 3-2 (0-1)
0-1 1. FC Heidenheim (straffe)
0-2 1. FC Heidenheim
1-2 Gustav Isaksen
2-2 Emil Sand
3-2 Aral Simsir

Martin Mark: ”Igen et opgør, der i sit udtryk minder meget om en U19-kamp. Vi kommer bagud på et unødvendigt straffe, men er langt bedre med end i den første kamp. Blandt andet har Gustav Isaksen et skud på stolpen”.

”I anden halvleg kommer vi bagud med 2-0 på en omstilling, og er på vej ud. Derfor går vi over til vores plan B, nemlig at spille nogle lange bolde op til duelspil, og det er sådan vi reducerer – en afslutning på en andenbold fra en duel. ”

”Vi skifter meget ud, for hele tiden at have friske kræfter på banen, og fem minutter før tid får vi udlignet. Gustav afslutter, målmanden halvklarer og Emil Sand scorer på riposten.”

”Vi skal vinde for selv at kunne afgøre tingene, og satser helt vildt. Heidenheim får en friløber som Valdemar (Birksø) redder, og i stedet får vi til allersidst etableret et langt, vedvarende powerplay. Det slutter med at Gustav stikker Aral i dybden, og han scorer til 3-2.”

Sejren over Heidenheim betyder, at FCM U19 med en sejr over Bochum i den sidste puljekamp er sikre på at gå videre til semifinalerne senere søndag.

Stillingen i FCM’s gruppe efter førstedagen
1. Bristol City 4-2 4p
2. 1. FC Heidenheim 3-3 3p
3. FC Midtjylland 4-5 3p
4. VfL Bochum 1-2 1p

Søndagens program
Kl. 13.00 FC Midtjylland – VfL Bochum
Kl. 14.00 1. FC Heidenheim – Bristol City FC

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox