18.09.2018, 16:23 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U17 jagter god offensiv præstation

FC Midtjyllands U17-mandskab skal revanchere weekendens 1-0 nederlag mod Silkeborg, når ulvene gæster Randers Freja.

Randers Freja U17 - FC Midtjylland U17, onsdag kl. 18 på Randers Stadion.
Efter deltagelsen i årets Gradisca Cup var FCM U17 atter i aktion i den hjemlige liga, hvor holdet dog måtte se sig slået af Silkeborg i et chancefattigt lokalopgør.

Derfor står FCM U17 nu noteret for tre point efter to kampe og holdet ligger på en ottendeplads i U17-ligaen. Dermed jagter ulvene alle tre point, når de i morgen gæster Randers Freja på Randers Stadion. Randrusianerne står noteret for et point i deres første tre kampe. I holdets sidste to kampe kamp er det blevet til nederlag i begge kampe. Først med 4-0 til Brøndbys talenter og i weekenden tabte klubben med 4-2 til Esbjergs ditto.

Randers Freja jagter derfor, ligesom FCM, også point. Den seneste sæsons indbyrdes opgør viser dog, at ulvene har et godt tag på Randers Freja. I den første indbyrdes kamp mellem de tog klubber hev FCM en 2-1 sejr med hjem til Ikast, mens man hjemme på Ikast Stadion vandt med 2-0 i det andet indbyrdes opgør. Derfor er der altså god grund til at tro på point for ulvene, og træner Henrik Jensen har da også et offensivt fokus forud for kampen.

- Vi jagter først og fremmest en god offensiv præstation. Ovenpå nederlaget mod Silkeborg er det dét, der har været vores fokus på træningsbanen. Der har været god energi til træning, og vi er velforberedte til kampen og ser frem til den. Vi tager til Randers for at vinde kampen, og leverer vi en god offensiv præstation, så vinder vi også, siger Henrik Jensen.