22.09.2018, 19:10 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U17 knækkede mestrene

Mads Hansen blev endnu engang dobbelt målscorer, da FCM U17 viste klassen og slog de forsvarende mestre fra AGF.

FCM U17 leverede en rigtig god kamp mod AGF og var i god kontrol i det meste af kampen.

Derfor var det også retvisende, da Aral Simsir efter 33 minutters spil bragte ulvene i front. Mads Hansen stikkede bolden til Simsir, der med en fin afslutning lagde bolden højt i målet til 1-0 for ulvene.

FCM kom efter føringsmålet hurtigt på 2-0, da Mads Hansen var stukket dybt og løftede den indover AGF-keeperen og bolden trillede ind bag stregen i et tomt AGF-mål.

Efter pausen jagtede FCM 3-0 målet og dermed en lukning af kampen, og målet faldt alllerede tidligt efter pausen.

Mads Hansen var endnu engang stukket dybt, og modtog bolden og driblede sig igennem Agf-forsvaret inden han fra en spids vinkel i banes venstre side kunne smække bolden i mål.

I slutminutterne blev det til debut for Frederik Heiselberg, da han erstattede Tobias Damtoft. Heiselberg var dog ikke den eneste debutant. På målmandsposten var der debut til Frederik Bach, der holdte buret rent i sin debut for ulvene.

Ulvene tog dermed sin anden sejr i træk og spiller sig op på ligaens fjerdeplads – efter AGF, der har en bedre målscorer for ulvene.

- Vi spiller en kamp, hvor vi var i god kontrol det meste af kampen. Der var et stærkt udtryk i holdet i dag, og vores offensive spil var en del bedre i forhold til de sidste kampe, fordi vi i høj grad evnede at fastholde spillet på modstanderens egen banehalvdel. Til sidst skal holdet roses for stor disciplin hele vejen igennem. Offensivt producerer vi mange chancer og laver mål, mens vi defensivt holder nullet, så samlet set er jeg tilfreds med udbyttet, udtaler træner Henrik Jensen efter kampen.

AGF U17 – FC Midtjylland U17 0-3 (0-2)
33’ 0-1 Aral Simsir

37’ 0-2 Mads Hansen

74’ 0-3 Mads Hansen

FCM U17: Frederik Bach – Kristoffer Lund, Anders Kaiser, John Ndjate – Simon Madsen, Oscar Fraulo (71’ Oliver Jeppe), Frederik Christensen, Ramus Obling - Mads Hansen, Aral Simsir (64’ Victor Lind), Tobias Damtoft (85’ Frederik Heiselberg)

Næste opgave for U17 er på søndag, hvor AaB gæster Ikast Stadion. Der er kampstart kl 13.