12.03.2019, 22:33 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U17 kunne ikke knække Randers

FC Midtjyllands U17-mandskab løb tirsdag aften ind i et nederlag, da Randers Freja tog en 2-0 sejr på Ikast Stadion.

FC Midtjylland U17 - Randers Freja U17 0-2 (0-0)

46’ 0-1 Laurs Skjellerup

70´0-2 Laurs Skjellerup

 

FCM U17: Christopher ‘Bobber’ Møller - Oliver Jeppe, John Ndjate, Jens Emil Fjendsbo (Frederik Heiselberg 70’) - Anders Kaiser (Simon Madsen 59’), Frederik Christensen, Oscar Fraulo, Kristoffer Lund Hansen - Victor Lind, Aral Simsir, Danijel Djuric (Mikkel Tønnesen 59’)

 

FC Midtjyllands U17-mandskab havde tirsdag aften mulighed for at få tredje sejr på stribe, da man hjemme på Ikast Stadion tog imod Randers Freja. Før opgøret var ulvene små favoritter mod gæsterne, der ligger i bunden af en tæt U17-liga. Gæsterne skulle dog overraske ulvene, der kampen igennem havde svært ved at bryde Randers-defensiven op og spille sig til chancer.  

Derfor forsøgte de sig flere gange med skud ude fra feltet, men ramte ikke inden for målrammen, og de blev derfor ikke for alvor farligekampen igennem.

 

I stedet var Randers klart farligst kampen i gennem. I første halvleg var randrusianere flere gange tæt på at komme i front, men en storspillende Christopher ‘Bobber’ Møller i FCM-målet forhindrede flere gang gæsterne i at komme i front i første halvleg.

Første gang var efter 19 minutters spil, hvor et godt gennemspillet angreb blev afsluttet med en afslutning fra kanten af feltet, men FCM-målmanden parerede flot. Målmanden var på plads igen minuttet efter, hvor han parrede et farligt forsøg op på overliggeren. FCM-keeperen endnu engang på plads, da Randers i det 34. minut fik en friløber. Heller ikke denne gang lykkedes det at passere FCM-målmanden, der fik reddet en lidt svag afslutning op på overliggeren. Det var altså takket være FCM-målmanden, at ulvene kunne gå til pause uden at være bagud.

 

I anden halvleg kunne målmanden dog ikke forhindre gæsterne i at komme i front. Der var blot spillet få sekunder af anden halvleg, da Laurs Skjellerup efter et indlæg kunne heade gæsterne i front.

Scoringen tvang ulvene længere frem på banen, og de pressede på, for at fremtvinge det udlignede mål.

Men ligesom i første halvleg, så havde ulvene svært ved at spille sig til de store målchancer, og i stedet blev det til 2-0 for gæsterne, da Laurs Skjellerup i det 70. minut blev dobbelt målscorer ved at loppe bolden over en fremadstormende FCM-keeper.

Ulvene jagtede muligheden for et comeback, men kom stadig ikke frem til de store målchancer, og derfor endte det hele med et nederlag på 2-0 til Randers Freja.

 

- Spillerne leverede en okay indsats, men i dag møder vi bare et rigtigt godt kæmpende Randers-mandskab, som var svære at bryde op. De var gode til at kapitalisere på de afgørende situation, hvor de straffer os. Vi mangler kvalitet på den sidste tredjedel, hvor vi ikke var dygtige nok til at skabe chancerne, analyserer Henrik Jensen efter kampen.

 

Trods nederlaget holder ulvene dog stadig fast i tredjepladsen i U17-ligaen, men med Vejle og Brøndby lige i hælene.

 

Næste opgave for FCM U17 er på lørdag, hvor man ude møder FC Nordsjælland.

FCM vs. FCN – 21. jul.

Køb billet