05.06.2019, 18:31 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U19 drager til SPAX Cup i Tyskland

FC Midtjyllands U19-hold pakker fredag taskerne og drager afsted mod syd for at deltage i den internationale SPAX Cup-turnering.

Nok er sæsonen gået på hæld for FC Midtjyllands Superliga-mandskab, men akademisterne er fortsat i fuld gang, og for FCM U19’s vedkommende står weekenden på Spax Cup i Tyskland. Den er en turnering, som midtjyderne tidligere har deltaget i, og som man har gode erfaringer med:

 

Den er en turnering vi har deltaget i et par gange før. Vi glade for at deltage i den. Der er gode og dygtige hold med i turneringen og den er godt organiseret. Vi bliver godt matchet, lyder det fra den kommende U19-træner Henrik Jensen, der er med på turen.

 

I år er ingen undtagelse. FCM 19 er igen at finde blandt de deltagende hold, men selvom, det er en stor international turnering er forventningerne de samme:

- Vi har som altid store forventning, når vi skal afsted på store internationale turneringer. Vi har store forventninger til matchningen, også gør vi alt, for at gøre det så godt som muligt i turneringen, slår Henrik Jensen fast.

Turneringen handler dog også om at spille nytilkommende U19-spillere ind på holdet og få sammensat den kommende U19-trup, fastslår træneren:

 

- Til turneringen har vi en del kommende U19-spillere med, plus nuværende U19-spillere. Vi kommer derfor til at bruge turneringen til at spille de kommende U19-spillere ind på holdet og få sammensat det meste af den kommende U19-trup. Forhåbentlig kan vi få spillet så mange af dem ind på holdet som muligt.

 

Tysk og engelsk modstand venter

FCM U19 er placeret i gruppe med de to tyske mandskaber Werder Bremen og Fortuna Düsseldorf, mens engelske Huddersfield Town er det sidste mandskab i gruppen.

Italienske Sampdoria, svenske Malmö FF, tyske St Pauli og tyske TuS Ennepetal udgør den anden gruppe.

Første opgør spilles lørdag kl 14.00 mod Fortuna Düsseldorf, mens der spilles to opgører på søndag. Her venter først Werder Bremen kl 11.30, og senere Huddersfield Town kl 15.00.

Der spilles placeringskampe, semifinaler og finale mandag.

 

Truppen til Spax Cup:

1. Valdemar Birksø Thorsen

2. Anders Dal Madsen

3. Hanus Sørensen

4. Jens Emil Fjendsbo

5. John Ndjate

6. Oskar Bloch

7. Kristoffer Lund

8. Antonis Martis

9. Victor Dawa

10. Frederik Christensen

11. Anders Kaiser

12. Raphael Onyedika Nwadike

13. Justice Chigozirim Ohajunwa

14. Simon Ulrich Madsen

15. Casper Tengstedt

16. Tobias Damtoft

17. Mads Hansen

18. Emil Sand

19. Jibril Antala Abubakar

 

Ledere:

Eilif Dalsgaard

Peter Bach

Søren Sørensen

Rene S. Andersen

Henrik Jensen

FCM vs. BIF – 1. sep.

Køb billet