09.06.2019, 20:09 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U19 klar til semifinalen ved SPAX Cup.

Efter to målløse kampe slog FCM U19 engelske Huddersfield med hele 5-1 og bookede dermed billetten til semifinalen.

FC Midtjyllands U19-hold kunne lørdag engang kunne lade sig hylde som danske U19 mestre, men der var ikke tid til at lade champagnepropperne springe, da holdet selv var i aktion i denne weekend. Holdet befinder sig nemlig lige nu i Tyskland, hvor holdet deltager i den prestigefyldte SPAX-Cup. Her er holdets kommende cheftræner, Henrik Jensen, afsted sammen med en række kendte, såvel som nye ansigter i U19-truppen.

 

I den indledende pulje var holdet i pulje sammen med de to tyske mesterskaber Düsseldorf og Werder Bremen, mens engelske Huddersfield fuldendte gruppen.

 

FC Midtjylland U19 – Fortuna Düsseldorf U19 0-0 (0-0)

Her spillede holdet lørdag eftermiddag mod tyske Düsseldorf. Kampen endte uden scoringer, efter at FCM’erne havde udfordringer ved at skabe chancer.

 

FC Midtjylland U19 –  SV Werder Bremen U19 0-0 (0-0)

Samme mønster gentog sig i den anden puljekamp sønder morgen, der ligeledes endte uden scoringer til nogle af holdene.

Huddersfield Town U19 –  FC Midtjylland U19 1-5 (1-4)

1-0 Tom Bamford

1-1 Jibril Abubakar

1-2 Casper Tengstedt

1-3 Casper Tengstedt

1-4 Raphael Onyedika Nwadike

1-5 Victor Dawa

De udfordringer ulvene havde med at skabe chancer i sine to første puljekampe var ikke til at se i den sidste og altafgørende kamp mod Huddersfield senere søndag eftermiddag. Her skulle ulvene vinde for at være helt sikre på at kunne booke billet til semifinalen, som er et stort mål for holdet. Efter 13 minutter så den mission svær ud, da Tom Bamford bragte englænderne i front. Men herefter udfoldte ulvene sig fra sin bedste side og udnyttede deres store spilovertag, som udmøntede sig i hele fem scoringer og en semifinaleplads.

I puljens anden kamp slog Düsseldorf sine landsmænd fra Werder Bremen med 3-0 og dermed ender de på gruppens førsteplads foran ulvene, og går ligesom FCM videre til semifinalerne. Dermed venter der to gode kampe endnu for ulvene, som de ser frem til.

I semifinalen skal ulvene møde vores svenske naboer fra Malmö FF.

Mandagens semifinaler:

kl. 09.30 Fortuna Düsseldorf – Sampdoria

kl. 10.35 FC Midtjylland - Malmö FF

Medaljekampene spilles også mandag. Bronzekampen sparkes i gang kl 13.50, mens finalen spilles kl. 15.00. Alle FCM’s kampe, samt turneringens andre kampe kan følges via dette link: http://www.spax-cup.com/videostream/videostream.php

Puljestillinger:

Sparkassen Gruppe

1. Fortuna Dusseldörf 7p 6-0

2. FC Midtjylland 5p 5-1

3. Werder Bremen 4p 3-3

4. Huddersfield 0p 1-11

Erkilic Gruppe

1. Malmö FF 7p 8-3

2. Sampdoria 7p 5-1

3. FC St. Pauli 0p 1-4

4. TuS Ennepetal 0p 1-7