14.09.2019, 17:31 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: Daniel Stentz

U19 led sæsonens første nederlag

De forsvarende danske mestre tabte en tæt duel med 1-0 til Vejle, og måtte for første gang i sæsonen gå tomhændet fra banen.

Vejle U19 – FC Midtjylland U19 1-0 (1-0)
36' Alexander Jensen

Advarsler: Alexander Jensen og Magnus Hansen (begge Vejle)

FCM U19: Valdemar Birksø – Kristoffer Lund, Tobias Anker, Raphael Onyedika Nwadike – Simon U. Madsen (71’ Hanus Sørensen), Oliver Sørensen, Pyry Hannola (45’ Mads Kristian Hansen), Antonis Martis, Tobias Damtoft – Aral Simsir, Jibril Antala Abubakar (45’ Justice Chigozirim Ohajunwa)

FCM U19 skulle lørdag ved middagstid forsøge at bygge videre på deres gode start på U19-ligaen. Forude ventede dog en svær opgave mod Vejle, der i sidste sæson voldte begge akademi-mandskaber store problemer.

Det var også tilfældet denne lørdag, da Vejle løb med en smal 1-0 sejr i en ellers tæt affære:

- Det var en meget åben og tæt kamp. Vejle var dygtige til at presse os, og vi forsøgte at presse dem, og derfor var det en kamp med meget duelspil og en mod en-situationer, analysere cheftræner Henrik Jensen.

Vejle-mandskabet havde fleste gode aktioner i første halvleg, og det blev udslagsgivende for kampen. Efter 36 minutters spil kunne Alexander Jensen bruger værterne i front, da han efter et cutback-indlæg kunne sparke bolden i kassen.

Især i slutningen af anden halvleg pressede ulvene på for udligningen, men kom ikke tættere på målet end et misset straffespark i slutningen af kampen:

- Langt hen ad vejen spiller vi en meget lige kamp. Begge hold har deres perioder. Vejle havde deres i første halvleg, men især i de sidste 20 minutter synes jeg vi er bedst – og vi misser endda et straffe til sidst, som kunne have ændret kampen. Men i bund og grund, så lykkedes vi ikke med de ting, som vi havde ønsket. Vi synes selv vi kunne have præsteret bedre, lyder det fra Henrik Jensen.

FCM U19 skal forsøge at komme op på hesten igen i næste weekend. Her møder man FC Nordsjælland på hjemmebane.

Se de øvrige resultater og stillingen i U19-Ligaen her.

 

FCM vs. RFC – 21. okt.

Køb billet