03.12.2017, 17:15 | Af: Karen Buhl | Foto: FC Midtjylland

U19 måtte se sig slået på straffespark

FCM U19 fik en andenplads til Nordisk Mesterskab efter finalenederlag til Esbjerg i straffesparkskonkurrence

FC Midtjylland U19 kunne søndag eftermiddag genvinde titlen som nordisk mester, da ulvene stod over for Esbjerg i finalen i Göteborg. Efter 1-1 i ordinær spilletid måtte ulvene desværre se sig slået i straffesparkskonkurrence.

Finalekampen blev en tæt og intens affære fra start til slut, og det var tydeligt, at det var to hold, der havde et stort kendskab til hinanden, der mødtes. Det betød også, at det var en chancefattig første halvleg. 

Esbjerg kunne dog bringe sig foran efter 31 minutters spil efter en frisparkssituation. 

I anden halvleg havde esbjergenserne to store muligheder for at bringe sig yderligere foran, men Simon Brogaard i målet stod solidt placeret og fik afværget. Det var dog ulvene, der sad på spillet og fik skabt flere og flere chancer, som kampen skred frem. Til sidst gav det afkast, da Oskar Bloch kunne bringe balance i regnskabet efter 80 minutter spil efter endnu en frisparkssituation til stor jubel. Derfor skulle vinderen findes på straffespark.

Straffesparkskonkurrencen gik ikke som håbet, og esbjergenserne kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret efter en sikker 3-0-sejr på straffe.

- Vi er selvfølgelig skuffede over kampens udfald, men mest af alt er vi skuffede over vores egen præstation. Vi var klar over, hvad det var, Esbjerg ville komme med, men alligevel formår vi ikke at følge taktikken og mangler kvalitet i det, vi gør. Vi får ikke sat presset ordentligt rent defensivt, og offensivt kan ikke spille os frem til de helt store chancer, fordi kvaliteten mangler. Så selvfølgelig er både spillere og trænere meget skuffede over resultatet, fortæller Kenneth Andersen.  

FCM - Esbjerg 1-1 (0-1) (1-4 efter straffespark)
31' 0-1 Daniel Anyembe
80' 1-1 Oskar Bloch

FCM:
Simon Brogaard Petersen - Nicolai Damkjær, Tobias Anker ('46 Oskar Bloch), Gustav Kjeldsen - Henry 'Uzo' ('70 Lukas Giessing), Victor Torp, Nicolas Madsen, Mikkel Jacobsen - Sebastian Buch, Michael Baidoo ('60 Tue), Casper Tengstedt.