12.05.2019, 11:30 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U19: Stærk første halvleg grundlagde storsejr

Ulvene slog SønderjyskE med hele 5-0 efter tre mål i første halvleg

FC Midtjylland U19 - SønderjyskE U19 5-0 (3-0)

17’ 1-0 Casper Tengstedt (Victor Dawa)

21’ 2-0 Mads Hansen (Oliver Olsen)

39’ 3-0 Casper Tengstedt (uassisteret)

65’ 4-0 Casper Tengstedt (straffe)

84’ 5-0 Jibril Abubakar (Elias Olsen)

FCM U19: Elias Rafn Olafsson – Oliver Olsen (32’Hanus Sørensen), Japhet Sery Larsen, Oscar Bloch – Lukas Giessing, Antonis Martis (57’ Christian Tue), Victor Dawa, Mads Hansen, Nikolas Dyhr – Gustav Isaksen (71’ Jibril Abubakar), Casper Tengstedt

FCM-U19 kæmper en tæt guldduel med AaB i toppen af U19-ligaen. Ulvene ligger på en andenplads med to point op til nordjyderne. Lørdag middag kunne ulvene dog lægge pres på AaB’erne, da SønderjyskE gæstede Ikast.  

Her foldede ulvene sig ud fra deres bedste side. Fra start satte de sig på kampen. De fik sat en rigtig flot udtryk og pressede SønderjyskE vildt tæt. Gæsterne fik ikke to sekunders ro til at sætte sig på bolden, hvilket generelt var billedet på det meste af første halvleg.

Den første scoring lod dog vente lidt på sig i forhold til spil og chancer.

Casper Tengstedt fik dog hul på bylden efter 17 minutters spil. FCM får vendt spillet over midten fra højre til venstre side. Bolden ender hos Casper Tengstedt, der får tid og plads i feltet og fuldstændig sikkert klasker den op i højre hjørne.

Derefter skulle der ikke gå mange minutter før ulvene igen havde bolden i nettet.

Mads Hansen får efter godt kombinationsspil bolden fri til sit venstre ben. Han afslutter første gang og smækker bolden fladt ind i det lange hjørne.

Det blev også til 3-0 inden pausen. FCM-topscorer Casper Tengstedt dribler på kanten af feltet og viser, hvor skarp og dygtig han er, da han sparker bolden fladt ind i den korte hjørne.

Dermed kunne ulvene gå til pause med en tremålsføring og det var til stor tilfredshed for træner Claus Therkildsen:

- Det var en fin føring at gå til pause på. Vi har fuldstændig styr på dem i første halvleg og scorer nogle flotte mål. I pausen snakkede vi om, at vi skulle dræbe kampen i anden halvleg, ved at komme ud med det samme udtryk, som vi havde i anden halvleg, fortæller træneren.

Og træneren fik, hvad han bestilte. For i de første 10-15 min af anden halvleg satte FCM sig fuldstændig på kampen. De overfaldt SønderjyskEs mål i håb om at lukke kampen helt.

Det skete efter 65 minutter, hvor ulvene fik straffespark. Det tog Casper Tengstedt sig af, og han scorede sikkert sit 19 sæsonmål.

Det dræbte kampen, og herefter gik ulvene lidt tør for kræfter, hvilket gjorde, at det kom lidt bøvleri frem og tilbage i kampen. Af den grund kom SønderjyskE længere frem på banen, men udover et par farlige hjørnesparks forsøg, blev sønderjyderne for alvor aldrig rigtig farlig.

I stedet skulle Jibril Abubakar lukke og slukke kampen. Målmand Elias klasker bolden op til den indskiftede angriber, der på sin egen manér, får fat i bolden og sat fart i den. Han ender alene med målmanden, som han dribler uden om og lægger bolden i mål.

Ulvene kunne dermed trække tre point på kontoen og lægge pres på AaB, efter en rigtig flot indsats:  

- Utroligt hårdt solidt arbejde af drengene. Efterlader ikke nogen millimeters chance til modstanderens, så kæmpe ros til dem herfra, lyder det fra Claus Therkildsen.

På trods af sejren er det fortsat status quo i toppen af U19-ligaen, da AaB senere lørdag eftermiddag på udebane slog OB med 2-0.

FCM vs. EFB – 25. maj.

Køb billet