07.11.2018, 21:35 | Af: Nicolai Dupont | Foto: Daniel Stentz

U19 tager første stik mod Hamilton

Ulvene tage en 2-0 føring med til returopgøret i Skotland

Det var gæsterne fra Hamilton, der kom bedst ud til kampen på Herning Arena, som MCH Arena var omdøbt til onsdag. 

FC Midtjyllandspillerne kunne ikke gøre sig farlige, og i stedet lurede Hamilton på omstillingerne. Det frembragte blandt andet to frispark på kanten af FCM-feltet. 

Men det var alligevel hjemmeholdet, der bragte sig foran efter et kvarterts spil. Et hurtigt indkast fra højre siden i forsvaret endte hos Jibril. Han overlod bolden til Isaksen, der sendte Dyhr afsted på venstrekanten. Herfra tog venstrebacken Tengstedt med på ydersiden, og angriberen sparkede køligt bolden i modsatte side af målet. 1-0.

Og bare 14 minutter senere var Tengstedt på pletten igen. Fra samme position som før sparkede angriberen den sikkert ind bag Connelly i Hamiltonmålet.

Eter pausen sad hjemmeholdet på sagerne. Hamilton blev kun farlige på kontrastød, og dem fik de ikke mange af. Til gengæld kom FCM heller ikke frem til meget på den sidste tredjedel af banen. 

Som anden halvleg skred frem overtog gæsterne spillet, og Elias Olafsson måtte blandt andet diske op med to deciderede klasseredninger. 

Derfor rejser FC Midtjylland til Skotland sidst i november med en 2-0 føring i baggagen. 

Returopgøret spilles den 28. november klokken klokken 19.