30.04.2019, 14:50 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

U19: Vanvittig comeback sikrede uafgjort

Hjemme på Ikast Stadion spillede FC Midtjyllands U19-mandskab 3-3 med Vejles U19 efter et helt utroligt comeback af de unge ulve.

I forrige weekend led FCM U19 sæsonens første liganederlag, da holdet tabte 2-1 til AaB efter en straffesparksscoring til allersidst. Efter 14 dages pause var holdet lørdag eftermiddag igen i aktion i U19-ligaen.  Her skulle holdet forsøge at komme op på hesten igen. Det skulle gå udover Vejle U19, der gæstede Ikast Stadion. Sæsonens første møde med vejlenserne endte 1-1 og cheftræner, Claus Therkildsen, lagde før kampen ikke skjul på, at FCM skulle være på dupperne mod et ærgerrigt og fysisk stærk Vejle-mandskab.

Og, at det krævede en god præstation fra FCM U19, blev de advarede om allerede i det 17. minut da Adama Fofana fra en spidsvinkel omsætte en omstilling og bragte gæsterne i front efter et flot og velspillet angreb.

Igennem første halvleg spiller U19-holdet en ganske hæderlig kamp, og får produceret en del chancer til både at score et og flere mål.

Men det blev ved 0-1 til pausen og den stilling skulle FCM’erne forsøge at lave om på i anden halvleg. Men de fik ikke nogen god start på halvlegen. For den var blot få minutter gammel, da Vejle bragte sig foran 2-0 på en omstilling, hvor FCM forsvaret ikke så specielt godt ud.

Ondt blev værre for FCM, da det også skulle blive 3-0 til Vejle, da Thies Damgaard Nielsen udnyttede endnu en omstilling og dermed blev dobbelt målscorer for Vejle.

I løbet af halvlegen leder ulvene lidt efter momentum i kampen. Ligesom i første halvleg tilkæmper man sig en masser muligheder, men den sidste kvalitet på den sidste del af spillet manglede.

Specielt, da holdet kort efter 3-0 målet til Vejle brænder en friløber, vidner om, at det bare var dagen, hvor bolden ikke ville i mål.

Scoret fik ulvene dog, og det var Casper Tengstedt, der reducerede til 1-3 for ulvene, da på flotteste vis skruede efter frispark ind i kassen.

Det tændte håbet for FCM U19, der jagtede comebacket og fuldstændig satte sig på kampen efterfølgende.

Håbet blev endnu lysere, da Gustav Isaksen i det 85. minut reducerede yderligere. Offensivspilleren blev sendt i dybden af Lukas Giessing og han lobbede bolden over målmanden og bragte dermed spænding i opgøret.

Minuttet efter leverede de unge ulve comebacket, da finske modtog Pyry Hannola inde i feltet. Han huggede til bolden, der fandt vejen til netmaskerne, og dermed var det vanvittige comeback fuldført, og det var fuldt fortjent.

Efter udligning har Elias et par store redninger i FCM-buret, mens FCM kan også selv havde mulighederne til at stjæle sejren. Det blev dog til en pointdeling for U19’s vedkommende efter et fuldstændig vanvittigt comeback:

- På en dag, hvor vi er bagud med 3-0, så er vi jo selvfølgelig tilfreds med comebacket, men overordnet set synes jeg vi skulle have vundet. Vi skaber rigtig mange chancer i løbet af kampene, men Vejle var en god modstander med dygtige spillere, som gjorde tingene svært for os, lyder vurderingen fra træner Claus Therkildsen.

Det ene point betyder, at FCM U19 fastholder førstepladsen i U19-ligaen. Ulvene har et point ned til Aalborg, der dog har en kamp i baghånden.

Næste opgave for U19-drengene er på lørdag, hvor de ude møder Esbjerg.

FC Midtjylland U19 – Vejle U19 3-3 (0-1)
17’ 0-1 Adama Fofana

48’ 0-2 Thies Damgaard Nielsen

62’ 0-3 Thies Damgaard Nielsen

68’ 1-3 Casper Tengstedt

85’ 2-3 Gustav Isaksen

87’ 3-3 Pyry Hannola
 

FCM U19: Elias Rafn Olafsson – Nikolas Dyhr (46’ Gustav Isaksen), Japhet Sery Larsen, Oskar Bloch, Oliver Olsen - Victor Dawa (68’ Hanus Sørensen), Pyry Hannola, Mads Kristian Hansen, Casper Tengstedt, Jonathan Bagger (58’ Lukas Giessing) - Jibirl Antala

FCM vs. EFB – 25. maj.

Køb billet