29.05.2017, 10:22 | Af: Amalie Hansen | Foto: FC Midtjylland

Ulve-mål i U16-Development turnering

Nikolas Dyhr var med, da det danske U16-landshold spillede UEFA Development turnering i Irland. Den unge ulv scorede to gange

Det danske U16-landshold spillede tre kampe i turneringen, og første kamp var mod Kosovo. Her spillede Dyhr hele kampen. Danmark leverede ikke en prangende indsats, og kampen endte 1-1, hvilket betød, at den skulle afgøres på straffespark. Her tabte Danmark, og kampen endte samlet set 3-4.

I kamp nummer to stod danskerne overfor Nordirland, og denne kamp var en helt anden. Her var danskerne meget på bolden, og efter godt en times spil kom FCM-spiller Dyhr på banen. Han kunne sammen med resten af spillerne køre en sejr på 3-0 hjem.

I sidste kamp ventede værterne Irland. Nikolas Dyhr spillede hele kampen og skulle vise sig at få en betydelig stor rolle i opgøret. Danmark kom bagud med hele 3-0, men herefter gik det stærkt. Lige efter halvleg fik Danmark reduceret, og herefter fulgte et endnu et mål knap ti minutter efter.

Efter 64 minutters spil fik Nikolas Dyhr sparket bolden i mål til en udligning, og kun seks minutter efter lykkedes det FCM-spilleren at score endnu en gang.

Efter et vildt comeback, besejrede Danmark altså Nordirland med 4-3 efter to ulve-mål. 

FCM vs. AAB – 29. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox