10.03.2019, 11:14 | Af: | Foto: Daniel Stentz

UYL: Fire United-talenter med i CHL-avancement

FC Midtjylland er ligesom FC Barcelona og Liverpool blandt de sidste 16 hold i UEFA Youth League. Onsdag venter Manchester United på MCH Arena

Manchester United viste skræmmende styrke i gruppespillet og havde senest fire U19-spillere med i Champions League-opgøret mod Paris Saint-Germain, hvor de Røde Djævle som bekendt spillede sig videre i turneringen på reglen om udebanemål efter 3-3 samlet.  

Billetinfo
Der er allerede solgt mere end 4.000 billetter. Du kan dog fortsat nå at sikre din plads til Youth League-opgøret, når fremtidens stjerner dyster om én plads i kvartfinalen. Køb billet her: 

UYL: FCM-Manchester United

Stor opgave venter
UEFA Youth Leagues Round of 16 er ikke et ukendt stadie for Manchester United. De nåede samme runde i 17/18, hvor det blev endestationen efter et 2-0-nederlag til rivalerne fra Liverpool. Holdet ledes af den tidligere United-profil Nicky Butt, som opnåede mere end 250 førsteholds kampe for Manchester United og 39 landskampe for England.  

Uniteds U19-mandskab kvalificerede sig til Round of 16 ved at vinde gruppe H i det gruppespil, der blev spillet identisk med seniorenes Champions League. Youth League er konstrueret således, at alle hold der deltager i gruppespillet i Champions League automatisk har sit U19-hold med i Youth League. Midtjylland har taget en anden vej – den såkaldte domestic path – som består af alle nationale mestre. Denne rute spilles sideløbende med gruppespillet og her gjorde de danske mestre det af med de irske og skotske ditto, Bohemian og Hamilton, inden AS Roma, der sluttede efter Real Madrid i gruppe G, blev elimineret i play-off. 

De unge United-spillere ryddede al modstand af vejen i de seks kampe, hvor de spillede én kamp uafgjort - 2-2 på ude mod Juventus - og ellers vandt resten over Valencia, Young Boys og Juventus. Gruppesejren blev dermed sikret med maner og på et grundlag, hvor de Røde Djævle scorede 3,3 mål i snit, mens de kun lukkede 1,2 ind. Mason Greenwood endte som Manchester Uniteds topscorer med fem mål gange i seks kampe. 

I den hjemlige U18-liga indtager Manchester United i øjeblikket tredjepladsen i den nordlige halvdel – seks point fra førstepladsen, som Derby sidder på. 

Unge profiler på den store scene
Da Manchester United i midtugen besejrede Paris Saint-Germain på udebane og dermed sikrede avancementet til kvartfinalerne i Champions League, var det med fire Youth League-aktuelle spillere i kamptruppen. 

De Røde Djævle havde tabt det første opgør i England med 2-0, men da Romelu Lukaku efter 30. minutter scorede for anden gang og måltavlen viste 1-2, manglede United blot én scoring for at spille sig videre i turneringen. I bestræbelserne på at fremtvinge det afgørende mål sendte Ole Gunnar Solskjær Tahith Chong og Mason Greenwood på banen. Begge spillere er en del af klubbens succesfulde U-19 hold og sidstnævnte var som bekendt Manchester Uniteds topscorer i gruppespillet. 

Derudover sad både Angel Gomes og James Garner på bænken. Sidstnævnte fik sin Premier League debut i Manchester Uniteds 3-1 sejr over Crystal Palace i slutningen af februar, mens Angel Gomes allerede fik Premier League-minutter under José Mourinho i 2017; den offensive midtbanespiller er dermed den yngeste spiller til at optræde i Premier League i klubbens historie.  

Du kan se hele truppen her: 

Manchester Uniteds Youth League trup

 

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet