12.02.2020, 09:55 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Daniel Stentz

UYL: Nøglekamp venter på MCH Arena

I eftermiddag løber U19 ind på MCH Arena til en knald eller fald kamp mod franske Lille i UEFA Youth League. Se kamptruppen til opgøret her

U19 er nok engang at finde i UEFA Youth Leagues play-off runde. Sidste sæson måtte AS Roma lade livet efter 1-1 og et nederlag i den efterfølgende straffesparkskonkurrence og nu venter franske Lille i selvsamme fase af ungdommens svar på Champions League.  

Respekt for Lilles resultater
Franskmændene sluttede i efteråret som nummer to i gruppe H, et point efter Ajax og fire foran Chelsea. Valencia sluttede sidst. Her gjorde den 18-årige angriber Fadiga Ouattara, som bærer trøje nummer 14, sig særligt bemærket med fire mål i fem kampe. De gode resultater blev skabt på baggrund af en helstøbt holdpræstation på klassiske franske værdier og det aftvinger respekt. 

- De eliminerede Chelsea i gruppespillet – et hold der har været fast inventar i Final 4 og ligeledes hævet trofæet flere sæsoner. Det vidner om stor kvalitet og det har vi naturligvis noteret os, fortæller cheftræner Henrik Jensen og tilføjer:

- Det er blevet en del af vores kultur, at nå langt i Youth League og både møde og slå store europæiske klubber, så vi falder ikke på halen. Vi har forberedt os grundigt og forsøgt at give spillerne de bedste forudsætninger for at kunne ramme topniveauet. Vi står overfor en modstander med en imponerende fysisk – de har råstyrke og masser af fart – og et højt teknisk niveau på bolden. 

Truppen mod Lille
1. Valdemar Birksø
2. Victor Bak (U17)
3. Kristoffer Lund
4. Tobias Anker 
5. John Ndjate 
6. Frederik Christensen
7. Victor Lind (U17)
8. Oliver Sørensen
9. Nikolas Dyhr 
10. Gustav Isaksen 
11. Mads Hansen 
12. Aral Simsir 
14. Nicolas Madsen
15. Tobias Damtoft
16. Simon Madsen
18. Pyry Hannola
20. Hosine Bility 
22. Raphael Onyedika
23. Frederik Heiselberg (U17)
24. Antonis Martis 

To spillere sorteres fra til den endelige kamptrup. 

Fri adgang til kampen
Der er gratis entré til kampen på MCH Arena. Det kræver blot at du henter en billet HER

Det er desværre ikke tilladt at livestreame kampen jf. UEFA's retningslinjer, idet opgøret spilles samtidig med Rangers-Atletico Madrid, som produceres af UEFA.

FCM vs. SJE – 2. mar.

Køb billet