Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
30.08.2014, 12:39 | Af: Administrator
Glen Riddersholm takker for stemning og tifoer i sæsonens første kampe. Han opfordrer til, at folk smider en skilling i bøsserne til søndagens tifoindsamling, hvor han også selv vil spæde i.
Torsdag aften løb FC Midtjylland ind til opgøret mod Panathinaikos til synet af et flot banner, der var bredt ud over Unibet-tribunen. På egne og spillernes vegne glædes Glen Riddersholm over, at der efterhånden er kommet godt gang i fansenes tifogruppe igen, for det giver et ekstra løft.
- De tifoer, vi har set på hjemmebane i begyndelsen af Superliga-sæsonen, er virkelig noget, der gør indtryk. Det hjælper spillerne, og vi kan mærke, det giver stemning. Det giver lige det ekstra nøk til, at vi i fællesskab bliver stærke sammen, og det er jo et af de mottoer, vi arbejder efter her i Midtjylland, siger Glen Riddersholm, der også har store roser til indsatsen på lægterne.