Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
10.09.2015, 12:32 | Af: Administrator
U17-landstræner, Jan Michaelsen, har sat navne på de 18 spillere, der skal deltage i den første EM-kvalifikationsrunde på Island. Tre ulve er med på listen
U17-landsholdet går nogle vigtige kampe i møde. Det er nemlig blevet tid til de spændende kvalifikationskampe om at komme med til EM til sommer. Fredag den 18. september drager holdet mod Island, hvor der venter tre EM-kvalifikationskampe mod Grækenland, Kasakhstan og Island.
Der er blevet plads til tre FC Midtjylland spillere i truppen. Nicolai Damkjær, Sebastian Buch Jensen samt Andreas Poulsen er med, når de vigtige kampe skal spilles. Nicolai Damkjær og Andreas Poulsen er lokale drenge med rødder i henholdsvis Holstebro Boldklub og Ikast KFUM, mens Sebastian Buch Jensen kom til heden fra AC Horsens.
Landsholdet lægger ud den 22. september mod Grækenland, og herefter venter Kasakhstan den 24. september og Island den 27. september.
De tre unge ulve har tidligere været udtaget til venskabskampe, men nu kan de sætte sig på flyet mod Reykjavik om godt en uge og deltage i vigtige og betydningsfulde kampe.