Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
29.01.2016, 11:27 | Af: Administrator
Babajide David spiller foråret i Thisted FC i 2. division
FC Midtjylland udlejer midtbane-talentet Babajide David ud til Thisted FC. Den nordvestjyske 2. divisionsklub er en del af FCM Klubsamarbejdet og har tidligere lejet Isaac Oliseh i FC Midtjylland.
Og nu får klubben igen et midtjysk islæt, da den 20-årige nigerianske kant-raket Babajide David skal være med til at kæmpe om rykning for de blå-hvide i forårssæsonen.
- David er en talentfuld spiller, som mangler kamptræning. Derfor skal han op og kæmpe om spilletid i Thisted og gøres klar til Alka Superligaen. Han er fortsat en spiller, vi har en stor tro på, og nu skal have via kontinuerligt spilletid tage næste step i sin udvikling, siger sportsdirektør Claus Steinlein.
Babajide David, der fik debut for FC Midtjylland i pokalsejren over Næstved i efteråret, vil have to ugentlige træninger i Ikast, ligesom han i det omfang, det er muligt, vil spille reserveholdskampe for ulvene.