26.11.2018, 15:15 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: FC Midtjylland

AGF og OB venter

En ny uge og en ny mulighed for point.

Efter en sidste uge med ærgerlige resultater skal Niller og Wahed tilbage på sporet, når den de næste to dage står på opgør mod AGF og OB.

I aften skal drengene op imod AGF. Et hold der er kommet rigtig godt for start, og som før denne runde ligger nummer 2 i tabellen.

Til denne kamp vil man formode at AGF stiller op med spillerne Niklas ”Niller” Jakobsen og Fatih Utsun. To spillere der hver især har taget FIFA scenen med storm, og som ligger i toppen af den danske FIFA rangliste, samtidigt med at de også har bevist deres evner til store internationale online turneringer.

I morgen står den på et opgør mod OB. En kamp som er en direkte konkurrent til top 8 placeringerne.

OB der forud for dette opgør ligger nummer 4 i tabellen. Til denne uges kampe har de sig fået en mulig svækkelse, da deres største profil i Lasse Bækkelund lige nu ligger hjemme med sygdom. Dermed er han tvivlsom til denne kamp, og de vil derfor i stedet spille med deres lokale debutant i Andreas Storr, som vil danne par med Claes ”Keglekongen” Hansen.

”Opgøret mod AGF bliver en meget svær affære, som jeg vil mene er på ligeså højt niveau som BIF og FCK. Kampen mod OB kan vise at være utrolig vigtig på den lange bane, da de er et af de hold, som vi konkurrerer om til top 8” Udtaler Niller.

”Denne uges kampe skal vi ud og bevise, at vi hører til i toppen af ligaen, og mod to stærke hold som AGF og OB er dette en glimrende mulighed for at bevise, at vi hører til der” Udtaler Wahed.

Kampen i aften mod AGF vil blive vist direkte på Canal fra kl 20.45

Morgendagens kamp mod OB vil også blive vist direkte på Canal 9 fra kl 20.45