22.11.2018, 14:55 | Af: Mads Jakobsen | Foto: FC Midtjylland

En runde til glemmebogen

To tætte opgør endte med to nederlag og dermed 0 point på kontoen.

Runde 4 mod Vejle BK

I runde 4 var der atter en svær modstander på programmet i Vejle Boldklub. Vejle BK havde på forhånd ikke fået den bedste start i ligaen, men viste deres sande niveau mandag aften.

Wahed startede mod deres største profil i Mikkel ”Lordhjorth” Bach. En kamp der startede perfekt for Wahed der efter pausefløjt gik til pause med en føring på 2-0. En føring han desværre hurtigt mistede allerede tidligt i 2.halvleg, og endte med at tabe kampen 2-6.

Dermed var al presset på Niller i anden kamp mod Vejle’s debutant i Joe Nørregaard. En kamp der bølgede frem og tilbage, men hvor Niller aldrig fik den store føring, som der skulle til for at vinde det samlede opgør, og den endte 3-3, som betød et samlet nederlag på 9-5.

Runde 5 mod AaB 

I kampen mod AaB i Runde 5 udspillede der et kæmpe drama, hvor man kunne se at kampen om de 3 point, havde meget stor betydning for begge hold.

Det startede ganske vist meget roligt, hvor Wahed på udebane skulle spille imod AaB’s store talent i Anders ”Hansi” Hansen. En kamp der var meget lige, men hvor Wahed startede med at komme bagud hurtigt, men fik vendt det rundt, og vandt 2-1.

I anden kamp fik man drama for alle pengene, da Niller på hjemmebane skulle op imod AaB’s anfører i Daniel ”Shoppen” Melgaard.

En kamp der startede efter planen for Niller, som hurtigt kom foran 2-0, men hvor Aab aldrig gav op, og som sidst i kampen kom foran 3-4. Da Niller så udlignede i 89 min troede man, han havde afgjort opgøret. Men efter den rigtige overtid var udløbet, fik AaB alligevel en chance. En chance som de udnyttede til at scorer til 4-5, og selvom kampen endte samlet 6-6, vandt AaB kampen på reglen om udebanemål.

”Denne uges runder har selvfølgelig været utrolig skuffende med to nederlag, der er ikke andet end at arbejde sten hårdt derhjemme, og vende tilbage i næste uge med fornyet energi og niveau” Udtaler Niller.

”Det er utrolig frustrerende, når man i kampen mod AaB ligner at man får de 3 point, og at det så bliver til et nederlag. Men vi vinder og taber som et hold, så jeg er stensikker på, at vi i de næste runder nok skal få vores sejre.” Udtaler Wahed.

På mandag når drengene skal i aktion igen, bliver det i en kamp mod de jyske rivaler fra AGF. En kamp som der vises direkte på Canal 9 fra kl 20.45.