01.02.2019, 11:10 | Af: | Foto: FC Midtjylland

eSuperligaen vender tilbage

Og FC Midtjylland Esport er selvfølgelig med igen.

Guldkonfettien har næsten kun lige lagt sig efter Brøndby drengenes esport's triumf. Men eSuperligaen vender tilbage inden længe og FC Midtjylland stiller igen til start med håbe om at nå endnu længere end sidste sæsons top 8 placering.

Holdet til den kommende sæson består fortsat af Nicklas "Niller" Stensgaard og spillende træner Wahed "The Kid" Obayd og der arbejdes på at tilknytte en tredje spiller til holdet, så der kan varieres lidt i de mulige opstillinger til kampene i sæson to.

Det er fortsat Divisionsforeningen, Discovery Networks og Dreamhack, der står bag turneringen.

-Vi havde en fantastisk første sæson af eSuperligaen med profiler som LordHjorth, Agge, Fredberg og FifaÜstun. eSuperliga var kompetitiv FIFA i absolut verdensklasse. Vi glæder os enormt meget til 26. februar, hvor de 16 klubber tager hul på sæson to i eSuperligaen, udtaler direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

- Fra DreamHacks perspektiv har eSuperligaen været en ubetinget succes. Vi har fået sat FIFA på kortet, og især til vores finale-event i Forum kunne vi udnytte vores ekspertise til at eksekvere et meget succesfuldt event med flere tusinde gæster. Vi har været glade for at kunne hæve FIFA som esport til et helt nyt niveau, som matcher dets fulde potentiale, lyder det fra Marcus Lindmark, CEO hos DreamHack.

Hos broadcasteren bag eSuperligaen, Discovery Networks Danmark, var der ikke meget at rafle om, da beslutningen om en fortsættelse af ligaen skulle tages. - Efter sæson 1 var vi ikke i tvivl om, at vi havde ramt et format, der kunne noget. Modtagelsen var utrolig positiv både på tv og streaming, og finalen i Forum viste med al tydelighed, at eSuperligaen havde slået ringe i vandet. Derfor gennemfører vi selvfølgelig en sæson mere, fortæller Anders Antonsen, Nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark.

Om eSuperliga sæson 2

Grundspillet strækker sig over syv uger med start den 26. februar og afsluttes med en dobbelt spillerunde onsdag den 10. april. Igen vil de bedste hold avancere til Finals, som erstatter Playoffs fra første sæson. Finals vil blive spillet 10 dage senere - lørdag den 20. april. Fremover bliver kampene spillet tirsdage og onsdage, hvor seerne kan se to udvalgte topkampe på Canal 9 i tidsrummet 18:30 til 21:00. De resterende kampe vil seerne kunne finde på Dplay i tidsrummet 18:30-23:00. I sæson to af eSuperligaen præmieres vinderen med hele 180.000 kr – en stigning på 30.000 kr. i forhold til sæson 1.

FCM vs. BIF – 22. apr.

Køb billet