19.11.2018, 13:50 | Af: Nicolai Dupont | Foto: FC Midtjylland

Et vigtig opgør om tre point

Det er mandag igen og eSuperligaen byder på et opgør mod Vejle BK

Ovenpå storsejren over Sønderjyske i sidste runde, kommer der i Runde 5 en af de meget vigtige kampe mod Vejle Boldklub

Vejle blev på forhånd udset som en af udfordrerne til Brøndby og FCK, men har indtil videre kun fået 1 sejr i de første 4 kampe.

I Vejle’s trup er der den store danske stjerne i Mikkel ”Lordhjorth” Bach, som ligger nummer 1 på den danske FIFA rangliste. Til forskel for de første 4 runder har Vejle til dagens kamp lavet en udskiftning, da Jacob Kragelund er blevet udskiftet med Joe Nørregaard. Joe Nørregaard som indenfor det seneste års tid, har gået fra at være ukendt for mange til i dag at være nummer 15 på den danske rangliste.

”Selvom Vejle ikke har fået den bedste start, har vi stor respekt for dem som hold, og ved at det kræver en stor præsentation for at få sejren” Udtaler Niller. 

”Vi anser Vejle som en af vores største konkurrenter i ligaen, derfor er denne kamp ekstra vigtig, da vi med en sejr kan få et godt forspring til dem allerede tidligt i ligaen” Udtaler Wahed. 

Kampen mod Vejle bliver sendt direkte på Canal 9 fra kl 17.15.