20.11.2018, 14:10 | Af: Mads Jakobsen | Foto: FC Midtjylland

Godt begyndt er halvt fuldendt

Og halvfuldendt giver mulighed for at rette op på tingene.

Selvom der efter gårsdagens første 45 minutter stod 0-2 på mål tavlen til FC Midtjylland mod Vejle BK, så endte det første opgør 6-2. Det gav et skidt udgangspunkt til kamp to og derfor var 3-3 ikke nok til at få point på kontoen. Efter nederlaget til Vejle BK skal drengene hurtigt op på hesten igen, da der i dag venter et opgør mod rivalerne fra nord i AaB.

AaB som har vist fine takter imod flere af de gode hold, stiller op med Daniel ”Shoppen” Melgaard og Anders ”Hansi” Hansen. To spillere der begge har et højt niveau, og som man ikke skal undervurdere i en kamp som denne, da de allerede har formået at spille uafgjort mod Vejle BK og været i en tæt kamp mod FCK.

”En sejr i dag kan være utrolig afgørende for, at vi ikke bliver indhentet bagfra, og i en kamp mod AaB vil jeg mene vi er favoritter, men det kræver stadig, at vi spiller bedre, end vi gjorde i går mod Vejle” Udtaler Niller.

”Vi har stor respekt for AaB, som har givet god modstand til mange af de store hold, men hvis vi rammer dagen, er jeg også sikker på, at vi får de 3 point” Udtaler Wahed.

Kampen mod AaB bliver vist direkte på Canal 9 fra kl 17.15