06.12.2018, 16:40 | Af: | Foto: FC Midtjylland

To mundfulde

Det var to store mundfulde i ugens to opgør

Forud for de to runder var halvdelen af ligaen spillet, og FCM lå i tæt kamp med mange hold omkring at kunne komme op i top 8.

Runde 9 mod Randers

Dagen før dette opgør spillede det rigtig fodboldhold mod Randers. En kamp som drengene skulle prøve at genskabe på den virtuelle bane med en sejr.

Den første kamp stod mellem Wahed på hjemmebane mod hans rigtig gode ven Hassan Al-Saraf. Gennem meget af kampen var det tydeligt, at Wahed havde chancerne til at vinde kampen, men han manglede den berømte skarphed, og i stedet scorede Hassan på sine chancer og det endte i første kamp 4-1 til Randers.

Det betød at Niller var tvunget til angreb i anden kamp mod den tidligere verdensmester Mohamad Al-Bacha. Det startede som vanligt med en eksplosiv start for Niller, der hurtig kommer foran, men Bacha hang hele tiden på, og Niller fik aldrig det store forspring i kampen.

Det endte med, at han til sidst i kampen satsede alt, hvilket betød at han samlet tabte kampen 5-3 og dermed også en samlet sejr til Randers FC.

Runde 10 mod Helsingør

Denne kamp mod Helsingør skulle man på papiret vinde, da Helsingør allerede forud kampen ikke havde mulighed for at nå top 8 på grund af deres dårlige start i ligaen.

Derfor kom der lidt bekymret miner, da Niller i første kamp kom bagud 2 gange mod Helsingørs, Wali Kazmi. Heldigvis fik Niller med en solid anden halvleg sat styr på tingene, og fik vendt opgøret til en 5-2 sejr i første kamp.

Dermed var der ikke det store pres på Wahed i kamp 2 mod Tamer Taser, hvor det mere handlede om ikke at lade Tamer komme i nærheden af comeback.

Heldigvis fik Wahed hurtigt kampen under kontrol og spillede med god tålmodighed hele vejen igennem. Det hele resulterede i en sejr på 3-1, og en samlet sejr på 6-3 over Helsingør.

”Forud for denne runde lå vi nummer 10 i tabellen, og nu er vi tilbage som nummer 8, dette er selvfølgelig rigtig godt, men håber at vi i næste uge får de sejre, der skal til for at vi kan komme i top 8.” Udtaler Niller.

”Kampen mod Randers blev en ærgerlig affære, da jeg især synes i min egen kamp, at tingene ikke gik min vej. Imod Helsingør føler jeg vi begge er i kontrol det meste af vores kampe, og vinder også kampen fortjent” Udtaler Wahed.

I næste uge skal grundspillet afgøres og der er dermed vigtige point på spil, når den står på kampe mod Vendsyssel, Esbjerg, Horsens, Hobro og FCK. Der spilles både mandag, tirsdag og onsdag i næste uge.