23.09.2018, 16:17 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Getty Images

Poulsen: Kan ikke forvente at Marc scorer med højre

Det var stolpe ud mod SønderjyskE.

Marginalerne var ikke med midtjyderne i søndagens opgør mod SønderjyskE på Sydbank Park. Blandt andet havde Marc Dal Hende flere gode skud på mål - blandt andet med det "svage" højreben - som ikke ville i mål. Men man kan jo heller ikke forvente, at den målfarlige kantspiller kan score med sit højreben, drillede anfører Jakob Poulsen efter kampen.