24.01.2019, 08:32 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Teambuilding i den midt- og vestjyske natur

Mentaltræner B.S. Christiansen stod i spidsen for FC Midtjyllands spillere og trænerstab på en hård tur i den vestjyske natur

FC Midtjylland søger hver dag efter konstant udvikling af klubbens spillere, ledere og trænere, og på et par af januars kølige dage, stod de danske mestres mentaltræner, B.S. Christiansen, for en teambuilding-tur.

En tur med et klart formål, som BS siger, og nævner blandt andet forberedelser til forårets kommende kampe.

- Vi har et konstant ønske om at løfte truppen og folkene omkring truppen, så turen ud i naturen var ikke noget, vi gjorde for sjov. Vi ruster os blandt andet til forårets sportslige udfordringer, forklarer BS, der i et præcist korrigeret program blandt andet sendte spillere og trænere i det kolde Vesterhav.

Kom med på turen her.