16.06.2017, 18:01 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: FC Midtjylland

Ulvene tilbage på græs: Spillerne virker sultne

Fredag havde FC Midtjylland træningsopstart på banerne i Ikast

Sæsonen 2016/2017 nåede knapt at gå på hæld for FC Midtjyllands vedkommende, før 17/18-sæsonen nu står for døren. Allerede den 29. juni tager ulvene hul på kampprogrammet, når det gælder Europa League-kvalifikation mod en endnu ukendt modstander.

Torsdag mødte spillerne ind til første arbejdsdag, hvor der blev testet og målt. Fredag stod den for første gang i sæsonen på træning på græs, og trods en ultrakort sommerpause var det en flok toptændte FCM-spillere, Jess Thorup fik at se.

- Spillerne virker rigtig sultne, og de første tests har også vist, at de kommer tilbage i god form. Det var godt at se. Vi er allerede godt i gang, og nu ser vi frem til lodtrækningen på mandag (kl. 13:00, red.), hvor vi finder ud af, hvem vi skal møde i de første kval-kampe, siger cheftræneren.

Se hele det lettere vindblæste interview med Jess Thorup i playeren ovenfor.

FCM vs. ACH – 20. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox