16.06.2020, 12:00 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Daniel Stentz

Auktion på ALLE FOR ÈN-trøjerne

Nu har du mulighed for at vinde de specialdesignede ALLE FOR ÉN-trøjer, som FCM-truppen varmede op i til den seneste hjemmekamp mod AC Horsens.

Ved seneste hjemmekamp mod AC Horsens varmede Superliga-truppen op i vores special edition ALLE FOR ÉN-trøje, der er produceret af Nike. Disse 16 trøjer har du nu mulighed for at vinde på auktion. Hver trøje er signeret af den spiller, der havde trøjen på.

Alle penge går ubeskåret til at støtte hospitalspersonalet i vores region – det sker i uge 32, hvor vi forkæler dem og anerkender dem for en ekstraordinær indsats under Covid-19.

Auktionen fungerer således, at højeste bud på trøjen – ved deadline – får den unikke trøje. Auktionen foregår på Odendo.dk. For at deltage skal du oprette en brugerprofil. Auktionen starter i dag tirsdag kl. 12.00 og slutter i morgen onsdag kl. 20.00.

Byd på trøjerne her

Læs mere om trøjerne her