02.08.2017, 13:00 | Af: fcm | Foto: Getty Images

EM-semifinale: Danmark – Østrig på storskærm i Fanzonen i aften

Kom på MCH Arena i aften til to store fodboldoplevelser: FC Midtjylland – Arka Gdynia og Danmark – Østrig

Er du træt af ikke at kunne se de danske fodboldkvinder i EM-semifinalen mod Østrig i aften, når du skal på MCH Arena til FC Midtjylland – Arka Gdynia, så har vi en god nyhed til dig. Vi viser landskampen mellem Danmark og Østrig på storskærm i Fanzonen fra kl. 18.00, så du kan komme på stadion og få to store fodboldoplevelser.

FC Midtjylland – Arka Gdynia fløjtes i gang kl. 20.30, så du kan passende nyde en øl og en frankfurter i Fanzonen mellem de to kampe.

Vi åbner i Fanzonen allerede fra kl. 17.00, og der er masser af aktiviteter for børn, så tag familien med til en stor fodboldaften hos FC Midtjylland.

Billetter til FC Midtjylland – Arka Gdynia koster kun 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn (4-15 år).

Køb billet til FCM - Arka Gdynia

Husk også at Ulveshoppen på MCH Arena har åbent helt til kl. 20.30, hvor der er masser af gode tilbud. Vi ses i aften!