Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
23.08.2016, 20:10 | Af: | Foto: FC Midtjylland
Opgøret mod Osmanlispor bliver ikke vist på dansk tv
Når FC Midtjylland spiller den afgørende returkamp i Europa League playoff-runden mod tyrkiske Osmanlispor, bliver det ikke muligt for fans at følge opgøret på tv.
Det er nemlig desværre ikke lykkedes Discovery at blive enige med tyrkerne om et køb af rettighederne til kampen, og det betyder altså, at kampen ikke vises på dansk tv.
FC Midtjylland ærgrer sig over, at klubbens fans ikke får mulighed for at følge det afgørende slag i jagten på en plads i Europa League gruppespillet, men beslutningen er ude af klubbens hænder. Discovery, der har vist FC Midtjyllands hjemmekampe i Europa League, er ifølge dem selv blevet mødt med urealistiske høje priser fra tyrkisk side.
- Det er rigtig ærgerligt, og vi er mange, der er mega skuffede. Men vi må acceptere, at det er Discovery, der driver deres forretning, og jeg har fuld tillid til, at de har strukket sig langt i forhandlingerne, siger kommerciel direktør i FC Midtjylland Jacob Jørgensen.
Derfor bliver eneste mulighed at holde sig opdateret på kampen via FC Midtjyllands officielle Twitter-konto.