11.02.2018, 11:11 | Af: Morten Ambo | Foto: FC Midtjylland

FC Midtjylland søger økonomiassistent til vikariat

FC Midtjylland søger med tiltrædelse snarest muligt en økonomiassistent i et vikariat af minimum seks måneders varighed.

FC Midtjylland søger grundet sygdom i økonomiafdelingen en økonomiassistent i vikariat af min. seks måneders varighed med ansættelse hurtigst muligt. Vikariatet kan give mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Jobbet

Som økonomiassistent hos FC Midtjylland bliver du en integreret del af økonomiafdelingen, der består af tre engagerede medarbejdere, som varetager alle FCM's økonomiopgaver. Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Bogføring af kreditorfakturaer og afstemning af kreditorer
  • Udarbejdelse af kasse- og bankafstemninger
  • Diverse afstemninger i forbindelse med løbende rapportering og årsregnskabet herunder afstemning af balanceposter
  • Generel backup for den øvrige økonomifunktion
  • Økonomiopgaver i forbindelse med klubbens hjemmekampe på hverdage og i weekenden

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Har ordenssans, er struktureret og omhyggelig i dit arbejde
  • Som person er positiv, udadvendt, engageret og har humor
  • Har et godt drive og kan arbejde selvstændigt med høj arbejdsmoral
  • Interesse for fodbold er en fordel, men det er ikke et krav

Vi tilbyder dig

  • En masse udfordringer og spændende ansvarsområder i et af Danmarks stærkeste sportsbrands
  • En selvstændig og varieret hverdag blandt dygtige og passionerede kolleger
  • Mulighed for fastansættelse efter vikariatets udløb
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Søren Hedegaard på mobil 2560 0055 eller e-mail she@fcm.dk.

Ansøgning inklusiv relevante papirer sendes til: FC Midtjylland, Kaj Zartows Vej 5, 7400, Herning, mrk. "Økonomiassistent" eller til ovenstående e-mail.

Der afholdes løbende samtaler, da det tilstræbes at besætte stillingen snarest muligt.

FCM vs. BIF – 1. mar.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox