01.10.2019, 22:05 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Daniel Stentz

FCM Samfund gav ildsjæle Superliga-oplevelse

Mod OB var der ekstra support til FC Midtjylland fra passionerede børn og kvinder

Lokale og regionale Ildsjæle fik i weekenden en ekstra oplevelse.

På tribunerne under søndagens opgør mod OB heppede passionerede fodboldbørn og deres familier fra fodboldprojektet FC Brændgård i Herning med på linje med 35 midt- og vestjyske fodboldfitness-kvinder.

Både børnene og gruppen af kvinder var inviteret af FCM Samfund, som også til daglig bakker op om de projekter, som har kittet de to grupper sammen og gjort en vigtig forskel i dagligdagen for deltagerne.

At gøre en forskel for mennesker er netop et af formålene med FCM Samfund.

På Brændgårdskolen står idémager og ildsjæl, Lars Korsgaard, bag FC Brændgård – et projekt med formålet at gøre udfordrede børn i 2.-5. klasse klar til fodboldtræning i foreningslivet, mens blandt andet fodboldfitness har inspireret kvinder over en stor del af Midt- og Vestjylland i projektet Tab & Vind.

Udover at motionere sammen har kvinderne brugt Tab & Vind til at skabe nye sociale relationer i dagligdagen.

Det netværk brugte de 35 seje kvinder søndag på at hygge sig sammen til Superligabold.

Husk også, at FCM Samfund igen i år deler julegaver ud her i regionen til børn og familier med økonomisk begrænsede midler.

Gavepakkerne kommer igen i år også til at indeholde blandt andet gratis et medlemskab i en lokal fodboldklub.

At blive del af fællesskabet i en klub har vist sig at gøre en forskel for netop denne gruppe af børn. Og præcis som i fjor bakker spillerne i FC Midtjyllands superligatrup også op i år.

Således donerer spillerne 1.000 kr. pr. mål, holdet scorer frem mod julepausen til julegaverne. 

Du kan også støtte, gør det HER eller enkeltdonation på MobilePay 31871. 

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet