16.02.2018, 10:40 | Af: Mads Hviid | Foto: FC Midtjylland

Historisk forår i vente

Det nyudnævnte SLO-team, Nicolai Eichmeyer og Søren Ross, ser frem mod et spændende forår for FC Midtjylland.

En række pragtpræstationer på banen i efterårets sidste kampe sendte vores ulve i front af Superligaen. Det betyder, at vi står over for et særdeles spændende forår, hvor vi i den grad har mulighed for at spille med om de sjove placeringer. Spændende kampe tiltrækker ofte masser af fans på lægterne, så vi har store forventninger til præstationerne på tribunen til forårets afgørende kampe.

Vi startede forårssæsonen ud med en rigtig flot præstation i Horsens. På banen blev der vist hård fight, og vi kunne, som det første hold i år, rejse fra Horsens med 3 point. På tribunen blev der vist sand mesterskabsklasse! Over 1100 fans havde fundet vej til CASA Arena i Horsens på en råkold februaraften.

Kampen igennem var vi dominerende i lydbilledet og gjorde for en stund CASA Arena til vores hjemmebane. Generelt har der været en solid opadgående kurve i forhold til opbakning på udebane gennem det sidste stykke tid. Det har betydet point på kontoen og et stærkt sammenhold mellem fansene.

Og netop sammenholdet er noget af det, som skal bære os igennem et udfordrende forår. Vi har lanceret et nyt ritual før hjemmekampene, hvor vi i samarbejde med spillerne forsøger at opildne publikum en sidste gang inden kick-off. Det var superfedt i Horsens. Det bliver vildere mod FCK, og du skal være med.

Tifo-gruppen har igen lagt en forbilledlig indsats for dagen gennem vinterpausen og er klar med fede tifoer til flere af forårets kampe. Hvis vi som fans også skal tage næste step mod en plads blandt ligaens bedste fans, så kræver det netop en indsats. Vi kan opnå fede resultater ved at arbejde sammen omkring tingene, og der er plads til alle omkring det frivillige fanarbejde. Går du således med ønsker om at tage vores fankultur til næste niveau, så meld dig ind i kampen. Du kan deltage på præcis den måde, du ønsker.

Giv den lidt ekstra gas under kampen, vis din begejstring og læg pres på dommeren.

ALLE modstandere skal kunne mærke, at de er på udebane, når de besøger MCH Arena – lad os starte i dag!

Som nytiltrådte SLO’ere i klubben er det vores vigtigste opgave at sørge for gode forhold for klubbens fans.
Går du derfor med tanker og ideer, som kan medvirke positivt til den gode stadionoplevelse, så fang os endelig på stadion eller via fans@fcm.dk

Med håbet om et spændende forår.
Nicolai Eichmeyer & Søren Ross / SLO-team

FCM vs. AGF – 14. jul.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox