15.03.2020, 13:43 | Af: | Foto: Getty Images

Holdtræningen indstillet på ubestemt tid

På baggrund af Divisionsforeningens anbefaling indstilles holdtræningen i FC Midtjylland på ubestemt tid. Spillerne selvtræner i stedet i den kommende periode

Ledelsen og trænerstaben har besluttet at indstille holdtræningen i FC Midtjylland på ubestemt tid. Det sker som en følge af Divisionsforeningens anbefaling om, at spillerne ikke samles, men derimod træner individuelt, for at undgå øget risiko for smittespredning af Corona-virus.

Spillerne har fået udleveret træningsprogrammer efter den enkeltes behov, som spillerne i den kommende periode vil følge individuelt.  

Det samme gør sig gældende for klubbens ungdomshold, hvor alle spillere er sendt hjem.  

Interviews
Der er fortsat lukket ned for fysiske interviews med spillere, trænere og stab, men vi vil naturligvis være behjælpelige med at imødekomme interview-ønsker via telefon i den kommende tid. 

Ønsker herom kan rettes til: 
Mads Hviid Jakobsen 25600090
Flemming Linnebjerg 26248000

Slå ventetiden ihjel med op til 70 % rabat i Ulveshoppen.
Besøg Ulveshoppen