13.08.2019, 08:50 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Hylesjov Søndag vender tilbage

Børnenes favorit, Hylesjov Søndag, er tilbage. I samarbejde med Premier Is og Ulveshoppen skabes en fantastisk oplevelse for børn med ekstra mange børneaktiviteter i fanzonen forud for søndagens kamp mod Hobro IK.

Til Hylesjov Søndag, som afholdes foran MCH Arena søndag den 18. august kl. 14.00 forud for kampen mod Hobro IK, forvandles fanzonen til et ekstrastort børneland, hvor der er seks nye aktiviteter for børn. På dagen er der et diplom til alle deltagere i Hylesjov Søndag, og hvis man gennemfører minimum fem ud af seks aktiviteter, så får man også en fed præmie fra Ulveshoppen.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i Hylesjov Søndag. Tilmelding er dog nødvendig, hvis man også har lyst til at deltage i det super sjove Ulve-centimetermarathon – tilmelding sker på fcm.dk/ulvesjov. Når man er tilmeldt, møder man blot op på dagen til en hylesjov dag med masser af andre børn.

Kom i god tid – som noget ekstra er der nemlig en gratis is til de første 100 børn (mellem 3-12 år).

Du kan læse mere om de forskellige aktiviteter og tilmelde dig til Ulve-centimetermarathon på linket nedenfor.

Læs mere og tilmeld dig her

Vi glæder os til en Hylesjov Søndag i selskab med Lupus og hele familien!

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet