05.06.2019, 13:31 | Af: Lukas Müller | Foto: Daniel Stentz

Info om sæsonkort 2019/2020

Sæson 2019/2020 sparkes snart i gang, og du kan her få nærmere information om sæsonkort.

Skal du gentegne dit sæsonkort til den kommende sæson, vil du kunne gøre det fra onsdag den 12. juni kl. 12.00 til og med onsdag den 26. juni kl. 12.00. Når vi nærmer os dagen, vil vi fremsende nærmere info til alle sæsonkortholdere – bl.a. et link, så du kan gentegne dit sæsonkort på din egen faste plads.

Nysalg af sæsonkort starter mandag den 1. juli kl. 12.00.

NYT: Billetabonnement på C.C. Contractor

En nyhed til den kommende sæson er, at vi på C.C. Contractor-tribunen vil introducere et billetabonnement. Du kan stadig købe det traditionelle sæsonkort, men med billetabonnementet betaler du for abonnementet månedsvis, og du skal ind og trække en billet til hver kamp. Du har altså ikke noget fysisk sæsonkort. Prisen vil være 125 kr. pr. måned for voksne og 60 kr. pr. måned for børn.

Har du allerede sæsonkort på C.C. Contractor og vil konvertere til et billetabonnement, vil vi sende dig yderligere information frem mod den 12. juni.

Følg med på fcm.dk og vores nyhedsmail, hvor vi frem mod 12. juni til opdatere med yderligere information omkring sæsonkort.