22.07.2020, 12:00 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Getty Images

Nu kan du gentegne dit sæsonkort

Vi har netop åbnet for, at sæsonkortholdere kan gentegne deres sæsonkort til den kommende sæson, og samtidig introducerer vi et nyt Premium Sæsonkort med flere fordele.

Så er det blevet tid til at gentegne sæsonkort. Vi går en spændende sæson i møde, hvor vi bl.a. skal forsvare mesterskabet og forsøge at kvalificere os til et europæisk gruppespil.

Nyhed: Premium Sæsonkort

Til den kommende sæson introducerer vi en ny type sæsonkort – nemlig et Premium Sæsonkort. Med et Premium Sæsonkort har vi opgraderet fordelene for dig, og du får bl.a. navn på din faste plads, parkering tæt på MCH Arena, gratis kaffe/kakao på stadion, mulighed for at låne et tæppe til de kolde måneder og en unik årlig fangave, som kun Premium-sæsonkortholderne får.

Kort sagt er Premium Sæsonkort for dig, der bare gerne vil have lidt ekstra. Du kan gentegne dit nuværende sæsonkort både til et Premium Sæsonkort og et Standard Sæsonkort.

Gør det nemt med abonnement

Du kan også betale dit sæsonkort på abonnement, og det er der flere gode grunde til:

  • Du slipper for at gentegne dit sæsonkort hvert år.
  • Du har din faste plads på MCH Arena, indtil du opsiger abonnementet.
  • Samme pris som kontantbetaling – bare fordelt over 12 lige store rater.
  • Automatisk kortbetaling hver måned – du skal ikke gøre noget.

Skal du til den kommende sæson være sikker på at have den plads, du har haft i år, skal du gentegne dit sæsonkort senest fredag den 7. august kl. 12.00.

Læs meget mere om sæsonkort og se alle fordele og forskelle via linket nedenfor.

Læs mere om sæsonkort og gentegn her