29.11.2019, 09:45 | Af: Lukas Müller | Foto: FC Midtjylland

Nu kan du købe fodboldstøvler i Ulveshoppen

Fra i dag bliver fodboldstøvler en del af sortimentet i Ulveshoppen, så du får adgang til endnu flere attraktive Nike-produkter

FC Midtjylland, Nike og SportMaster offentliggjorde for kort tid siden, at samarbejdet er forlænget helt frem til 2026. Som et initiativ i forlængelse af offentliggørelsen, kan de tre parter nu offentliggøre en nyhed i Ulveshoppen. Fremadrettet bliver fodboldstøvler fra Nike en del af sortimentet i Ulveshoppen, og årsagen skal findes i et ønske om at sikre adgang til endnu flere attraktive Nike-produkter fra gæster og kunder i Ulveshoppen samt de mange fodboldspillere, der følger FC Midtjylland.

- Ulveshoppen har over de seneste år udviklet sig godt, og vi oplever en stigende efterspørgsel på officielle Nike- og FCM-produkter. Med sortimentet af Nike-fodboldstøvler får vi nu endnu bedre mulighed for at servicere vores kunder. Både de mange gæster, der besøger Ulveshoppen og MCH Arena, men i høj grad også de mange fodboldspillere, der er aktive i vores mange samarbejdsklubber, fortæller Tommy Pedersen, ansvarlig for Ulveshoppen. 

Sortimentet af Nike-fodboldstøvler består af produkter fra Club-, Academy-, Pro- og Elite-serien. Sidstnævnte er Nike’s serie af topmodeller, og denne kan kun købes i Ulveshoppen på MCH Arena. De øvrige serier kan både købes i Ulveshoppen og på ulveshoppen.dk. Som noget ekstra og helt unikt får man i Ulveshoppen mulighed for at få både FCM-logo og navn på sine fodboldstøvler.

Hvis du handler i dag til Black Friday, får du 20% på dit køb både online og i Ulveshoppen på MCH Arena, som har åbent frem til kl. 21.00.

Se udvalget her

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet