06.10.2017, 11:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Spændende uge for alle FCM-fans i efterårsferien

Ny udebanetrøje, oktoberfest, rundvisninger og mødet med nogle af FCM-spillerne er bare en lille del af programmet i en fed uge 42 hos FC Midtjylland

Mangler du planer i efterårsferien, og er du vild med FC Midtjylland? Så kan du godt begynde at glæde dig til efterårsferien i uge 42, hvor en fed uge kulminerer med kampen mod AC Horsens på MCH Arena fredag, den 20. oktober, kl. 19.00.

Men inden vi kommer så langt, er der mange andre ting på programmet. Du kan bl.a. besøge Ulveshoppen om mandagen til lanceringen af hele regionens nye udebanetrøje, få en rundvisning på MCH Arena og være med til vores store oktoberfest om fredagen som opladning til kampen mod AC Horsens.

Med andre ord er det bare med at finde kalenderen frem og sætte kryds både mandag, onsdag og fredag i uge 42, så du ikke går glip af en fed uge i Ulveland. Se fuldt program for hele ugen nedenfor.

Mandag: Lancering af ny udebanetrøje

Vi starter ugen med ekstraordinært åbent i Ulveshoppen, hvor du kan prøve og købe hele regionens nye udebanetrøje. Der er masser af gode tilbud i Ulveshoppen, og du kan endda hilse på nogle af spillerne, der vil være til stede og hjælpe til med bl.a. tryk på trøjerne.

Program for dagen

  • Kl. 13.00-18.00 Ulveshoppen holder åbent
  • Kl. 13.00-14.00 Mød Mikkel Duelund, Andreas Poulsen og Jonas Borring
  • Kl. 14.00-15.00 Rundvisning på MCH Arena for kun 50 kr. (Købes i Ulveshoppen)
  • Kl. 16.00-17.00 Mød Marc Dal Hende, Janus Drachmann og Kian Hansen
  • Kl. 16.00-18.00 Lupus kigger forbi til selfies, sjov og ballade

Lidt ekstra til dig, der køber den nye udebanetrøje...

Køber du hele regionens nye udebanetrøje, som du endda kan spare 100 kr. på i lanceringsperioden, er du automatisk med i konkurrencen om VIP All Inclusive til kampen mod AC Horsens om fredagen for 2 voksne og 2 børn, og du kan også få taget et billede i trøjen, som vil blive vist på storskærmen i pausen af kampen mod AC Horsens.

Der er masser af andre gode tilbud og fordele, som du kan læse mere om på linket nedenfor.

Se alle tilbud og fordele her

Onsdag: Autografskrivning i HerningCentret

Onsdag rykker vi videre til HerningCentret, hvor Jesper Hansen, Alexander Munksgaard, Rilwan Hassan og Alexander Sørloth fra 13.30-14.30 vil skrive autografer. Her vil Lupus kigge forbi, og du kan også deltage i konkurrencen om at vinde vores nye udebanetrøje.

Alle børn til og med 15 år, der kigger forbi til en autograf, får en gratis billet til kampen mod AC Horsens om fredagen kl. 19.00 på MCH Arena.

Fredag: Topkamp mod AC Horsens på MCH Arena

Fredag aften er vi tilbage på MCH Arena, når vi kl. 19.00 sparker gang i opgøret mod AC Horsens. Billetsalget til opgøret er i fuld gang, og denne aften er der endnu flere gode grunde til at komme på stadion:

  • Vi varmer op til kampen med en rigtig oktoberfest fra kl. 17.00 med øl, fodbold og hornmusik (Køb billetter til festen her). OBS: Sidste frist for køb af billetter er onsdag, den 18. oktober, kl. 12.00.
  • Halv time til halv pris: Der er halv pris på fadøl fra 18.00-18.30 i boderne inde på stadion.
  • Vi får besøg af verdensrekordindehaveren i indkast til Crossbar Challenge i Fanzonen.
  • Vi runder tilskuer nummer 2.000.000 til FC Midtjyllands hjemmekampe i Superligaen, og der er præmier til den heldige.

Der er med andre ord masser at give sig til i efterårsferien, så sæt dine krydser i kalenderen allerede nu og vær med til en uge, du ikke vil gå glip af.