25.10.2019, 10:09 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: FC Midtjylland

Stor donation til gavn for regionen

FCM Samfunds fire partnere donerer sammen med Motorshow ved Lars Green over 80.000 kroner til Knæk Cancer-kampagnen

Der kom meget mere end tre point ud af mandagens 3F Superligakamp på MCH Arena - et opgør FC Midtjylland vandt med 2-1 over Randers FC - for FCM Samfunds fire partnere, Alpi, DK Company, Rationel Vinduer og Vestjylland Forsikring, donerede 10 kroner pr. tilskuer, og derudover gav Motorshow ved Lars Green en krone pr. tilskuer, og samlet er der dermed en donation på hele 81.510 kroner til Knæk Cancer-kampagnen.

Donationen er samtidig startskuddet på et større samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Herning, og missionen er i fællesskab at understøtte de mange mennesker og familier i vores region, som hver dag har kræft tæt inde på livet.

Se mere i interviewet, hvor rådgivningsleder hos Kræftens Bekæmpelse i Herning, Ditte Jacobsen, i fællesskab med FC Midtjyllands kommercielle direktør Jacob Jørgensen forklarer nærmere om initiativet.

FCM vs. SIF – 2. dec.

Køb billet