11.08.2017, 11:00 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: Getty Images

Udekampen mod Apollon kommer i TV

På torsdag spiller FC Midtjylland første playoff-kamp mod Apollon Limassol, og det ligger nu fast, at kampen bliver vist i TV

Når FC Midtjylland på torsdag klokken 19.00 dansk tid spiller mod cypriotiske Apollon Limassol i den første af to playoff-kampe i UEFA Europa League-kvalifikationen, bliver kampen vist i TV.

Discovery Networks har købt rettighederne til kampen, og kampen bliver dermed vist direkte på 6'eren.

- Det er en god nyhed for os alle. Fans af FC Midtjylland og af dansk fodbold i det hele taget kan nu glæde sig til at følge med i den meget vigtige udekamp, der skal sikre os et godt udgangspunkt for at spille os i Europa League-gruppespillet på hjemmebane den 24. august på MCH Arena, siger kommerciel direktør Jacob Jørgensen.

Det bliver Zak Egholm og Lars Jacobsen, der kommenterer opgøret, som spilles på AEK Arena i Larnaca.

- Vi er glade for, at TV prioriterer kampen og giver alle en mulighed for at følge med fra sofaen herhjemme, siger Jacob Jørgensen.

BILLETSALGET TIL RETUROPGØRET ER BEGYNDT: KØB BILLETTER HER!

FCM vs. Apollon Limassol – 24. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox